Den 39-årige sangerinde Julie Berthelsen er i gang med en vild forvandling og har indtil videre smidt otte kilo på kun otte uger.

'Jeg sad fast. I alt for mange kilo og en dårlig livsstil. Helt alvorligt. Alt for tit træt af mig selv.'

Sådan skriver Julie Berthelsen i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun også beskriver, at det ikke kun er kroppen, der har ændret sig, men også hendes mentale tilstand.

'Otte ugers bootcamp med kostændring og træning - nok til at jeg ved, jeg denne gang vil holde det bagefter. Hvorfor? Fordi jeg på et ualmindeligt plan kan mærke den indre forskel. En ting er, hvad der sker med kroppen. Men det indeni? Uvurderligt,' skriver den dansk-grønlandske sangerinde under billedet af sin krop.

Hun har fotograferet spejlbilledet af sin krop i et par trusser og en undertrøje, hvor man kan se, hvordan transformationen af kroppen har udformet sig.

'Jeg vil gætte på, at jeg har tabt 8 kg. Men det, der er sket inde i min krop, kan ikke engang beskrives. Jeg havde ikke holdt til min skønne, men benhårde juleturne uden dette skridt i denne retning. Delmål er derfor også vigtige,' skriver hun.

Et af hendes mål er at gennemføre 'Arctic Circle Race', der er kendt som et af verdens hårdeste langrendsløb, i slutningen af marts.

Derfor har hun planer om at træne igennem i juleferien, hvor hun også regner med, at de sidste fem kilo på maven forsvinder.