For rigtig mange unge betyder den kommende studiestart til efteråret, at de skal ud og se sig om efter et sted at bo.

Men hvor meget kan man forvente at betale i indskud for en lejlighed? Og hvad er forskellen på depositum og forudbetalt husleje? Det får du svaret på her.

- Indskud til en lejlighed dækker over depositum og forudbetalt husleje

- Depositum er udlejers sikkerhed for de udgifter, der måtte være, når lejeren flytter fra lejligheden.

- Forudbetalt husleje er beregnet på at kunne 'bos op' i perioden, fra et lejemål er sagt op, indtil lejeren flytter fra det.

En udlejer må i følge lejeloven maksimalt tage tre måneders depositum og tre måneders forudbetalt husleje i indskud. Antal måneders depositum og forudbetalt leje kan dog variere fra udlejer til udlejer, men må ikke overskride det maksimale.

Koster en lejlighed eks. 7.000 kroner om måneden, må udlejer således makismalt kræve sammenlagt 42.000 kroner i indskud, som her dækker over tre måneders depositum samt tre måneders forudbetalt husleje.

Udlejeren kan vælge at lade den forudbetalte husleje ligge i slutningen af lejeperioden. På den måde er den første måneds husleje derfor ikke indeholdt i indskuddet, hvilket mange glemmer at tage højde for.


Artiklen er lavet i samarbejde med Lejebolig.dk