Da konfirmanderne i den lille by Ødsted ved Vejle skulle konfirmeres, fik de ikke en lang og tør tale fra præsten Martin Bonde Eriksen. Han valgte i stedet at synge til konfirmanderne, og det har skabt jubel på de sociale medier.

Martin Bonde Eriksen sang Coldplay-sangen ’Fix you’ til konfirmanderne og deres forældre, fordi han mente, at de unge voksne havde fortjent et ekstra lille budskab, skriver TV 2.

Præsten valgte netop den sang, fordi han mener, at trosbekendelsen kan være et lys, der leder dem hjem, og i ’Fix you’ er der et tekststykke, som handler om at blive ledt hjem af lyset.

Han fik idéen til den ekstraordinære gestus, da han selv hørte sangen til et teatershow i Aarhus.

»Når jeg kiggede rundt, kunne jeg se tårer i øjenkrogene. Jeg kunne også mærke, at kirkegængerne syntes om det,« siger sognepræsten til TV 2.

Øjeblikket blev fanget på video af Amalie Pedersen, som delte det på Facebook.

Videoen er i skrivende stund set næsten 300.000 gange, delt mere end 1160 gange og har 85 kommentarer, og begejstringen er stor.

Helle Smilla Christensen  skriver:

Flere giver udtryk for, at de ikke kunne lade være med at knibe en lille tåre. For eksempel skriver Steffie Kold Christensen:

Trine Knudsen skriver kort og godt:

Dog fortæller Martin Bonde Eriksen til TV2, at han kun bryder ud i sang ved særlige lejligheder - som for eksempel en konfirmation.