På Twitter er et billede af en kæmpe flagermus, der beskrives som værende lige så stor som et menneske, gået viralt.

Nu er sandheden dog kommet frem om, hvad det er, man kan se på billedet.

Den store flagermus, som er af arten flyvende hund, er nemlig ikke helt så stor som et menneske. I hvert fald ikke i sin fulde kropshøjde, skriver mediet sciencealert.com.

Den skulle være cirka 30 centimeter i højden, men dens vingefang til gengæld er 1,7 meter.

Billedet viser en flyvende hund, som, når den er størst, kan bilve op til 30 centimeter høj med et vingefang på 1,7 meter. Den lever dog kun af frugt, så man skal ikke være bange for, at den springer på en for at suge blod.
Billedet viser en flyvende hund, som, når den er størst, kan bilve op til 30 centimeter høj med et vingefang på 1,7 meter. Den lever dog kun af frugt, så man skal ikke være bange for, at den springer på en for at suge blod. Foto: Foto: Twitter
Vis mere

Mediet skriver, at der på billedet er tale om en flyvende hund, som er en af de største flagermus, der findes.

En Twitter-bruger, som har været med til at sende billedet i cirkulation i denne omgang, var med til at starte rygtet om det gigantiske dyr.

»Husker I, da jeg fortalte jer alle sammen, at der fandtes flagermus på størrelse med et menneske i Filippinerne? Det var den her, jeg talte om,« skriver Twitter-bruger AlexJoestar622 til det nu meget delte billede.

Det opslag lavede han i slutningen af juni, men på det tidspunkt vidste han sikkert ikke, hvad han startede.

Nu har mere end en kvart million nemlig 'liket' billedet, og det har vakt røre på det sociale medier.

Derfor har samme bruger også følt sig nødsaget til at dele en ny opdatering, hvor han uddyber, at der ikke helt er hold i hans påstand om 'flagermus på størrelse med et menneske'. Her retter han nogle af de usandheder, han har været med til at sprede.

'Jeg undskylder at have nævnt 'på størrelse med et menneske'. Det var sådan, jeg fik det fortalt gennem en lang periode, og jeg troede på det,' skriver han blandt andet i opslaget, hvor han også uddyber, hvad den rigtige størrelse er.

Der er dog ingen tvivl om, at billedet af den flyvende hund er ægte, skriver ScienceAlert. Da billedet første gang begyndte at florere på nettet for nogle år siden, havde den filippinske mand, der har taget billedet, nemlig også taget og delt flere billeder fra andre vinkler, hvor man kan tydeligere kan se dens virkelige størrelse. Et af dem kan ses herover.