Ens kæreste behøver ikke at vide alt, og der ér bare ting, som kvinder undlader at fortælle deres kærester. Vi har samlet et lille udvalg af ting, du som kvinde helt sikkert kender til, men aldrig ville fortælle din kæreste.

1. Du synger faktisk ikke i badet. Du synger, imens du laver stort på toilettet med bruseren tændt. Når han roser din smukke sangstemme, elsker du ham bare lidt mere.

2. Når du spørger ind til hans veninder, er det ikke, fordi du er sød og nysgerrig. Du sonderer bare terrænet og vil være sikker på ikke at føle dig truet.

3. Der er faktisk ingen grænser for hvor meget salatmayonaise, du kan finde på at købe til dine junk-fritter. Din kæreste tror, at der er grænser. I virkeligheden er dit salatmayoforbrug grænseløst.

4. Du sidder og tjekker brudekjoler på nettet som tidsfordriv. Ikke fordi du vil giftes lige nu. Du synes bare, at det er virkelig hyggeligt.

5. Du sms'er, at du har været oppe at træne. I virkeligheden spiser du dig mæt i chips og fedter touchskærmen til med dine chipsfingre.

6. Du bruger toiletsvupperen meget mere end din kæreste tror.

7. Når du ikke spiser op og lader ham tage det sidste fra fadet, er det ikke, fordi du er mæt. Du vil bare ikke fremstå som det mad-orgel, du i virkeligheden er.

8. Du er i virkeligheden slet ikke så optaget af at tjekke hans browser-historik, som han går rundt og tror. I virkeligheden gruer du for, at han skal tjekke din - der er en kombination af videoer med kattekillinger, porno og brudekjoler. Faktisk fremstår du som et meget bizart menneske, der burde tage en pille eller to.

9. De der hårnåle som du glemmer rundt omkring… Du glemmer dem slet ikke. Du placerer dem strategisk for at tjekke, om han er ryddelig nok til at dele hjem med dig i fremtiden.

10. Du holder virkelig meget tarmluft inde, når du er i selskab med din kæreste. Når du med bedende blik spørger, om han vil gå i kiosken efter slik, er du egentlig fuldstændig ligeglad med de søde sager. Når han kommer tilbage, er du i gang med at lufte ud.