Din blækkede hud kan måske afsløre meget mere om din personlighed, end du måske tror. Det skriver online underholdningsmagasinet Your Tango.

Har du et anker på overarmen eller et gevir på lænden? Tatoveringer findes i alle afskygninger og kan placeres de fleste steder på kroppen. Men det viser sig angiveligt, at placeringen på tatoveringer kan sige en del mere om din personlighed - i hvert fald hvis man skal tro mediet.

Your Tango har nemlig opgjort de forskellige steder - og hvilken betydning de har, for ifølge mediet er det ikke tilfældigt.

1. Ribbenene

Et af de mest følsomme steder på kroppen at få lavet en tatovering er ribbenene, så hvis din tatovering sidder her, er du sandsynligvis robust og ikke mindst modig. Det er et område, hvor det kræver, at du bære ganske lidt tøj, hvis du ønsker, at folk skal se tatoveringen. Og derfor har du formentlig også et godt forhold til din krop.

2. Fingrene

Det er i Danmark ulovlig at tatovere på hænder, nakke og ansigt, og derfor er de ikke særlig udbredte. Men ikke desto mindre er fingertatoveringer rimelig populære. Der er ikke meget plads på fingrene, hvilket betyder, at du nok er en person, der formår at fatte dig i korthed.

3. Læggen

Lidt flere amerikanske mænd end amerikanske kvinder har ifølge Your Tango tatoveringer på læggen. Ikke desto mindre har du et stort område at boltre dig på, hvor der er plads til noget større og mere fortælling. Folk med tatovering på læggen skulle angiveligt vise den frem glædeligt, når de eksempelvis dyrker sport i shorts.

4. Foden eller anklen

En tatovering på foden eller anklen er lettere at gemme af vejen i sokker eller sko. Det kan sige om din personlighed, at du nok er lidt mere sky og diskret.

5. Armen

Tatoveringer på armen kan både være diskrete eller som et helt ærme. Hvis du har en lille tatovering på den øverste del af armen, er du sandsynligvis forsigtig, mens et halvt ærme viser din kunstneriske side. Har du et helt ærme, kan det signalere, at du er ligeglad med, hvad andre mener om din kropsudsmykning, da den kan skjules.

6. Håndleddet

Tatoveringer på håndleddet kan nogle gange skjule ar fra selvskadning, og derfor kan de have en stor betydning for mennesker, der har kæmpet med problemer. Håndleddet er i det hele taget et meget følsomt sted, og folk får ofte tatoveret noget af betydning.

7. Låret

Låret er et af de største steder på kroppe, hvor du kan få en tatovering. Men det er også en tatovering, der ofte er skjult for omverdenen, og jo længere den er rykket op ad låret, jo mere seksuel er den. Derfor kan tatoveringen få en særlig betydning for den tatoveredes elsker.

8. Brystet

Folk med tatovering på brystet har ofte en tendens til at være meget selvsikre. Tatoveringen er tæt på hjertet, og derfor har den oftes en romantisk betydning.

9. Ryggen

Folk med en tatovering på ryggen er ofte lidt mystiske, dumdristige og ligeglade med, hvad andre mener om den måde, som de har valgt at udsmykke sig på. Motiver er ofte af stor betydning, men ikke så stor, at den tatoverede har behov for at se det hver dag.

10. Øret

Tatoveringer bag øret er ofte små og enkle. Folk med tatoveringer her udtrykker gerne sig selv og de valg, de har taget gennem livet.

11. Overarmen

Tatoveringer på overarmen viser ofte et motiv, der har en dybere betydning i den tatoveredes liv. Mennesker med en tatovering på overarmen viser den gerne frem og står ved deres beslutning om at lade sig udsmykke.