Australieren Dave betaler en ældre mands mad og giver ham 20 dollars “til den næste kaffe”. Nu er hans uselviske handling gået viralt.

Bert, en australsk pensionist, blev både målløs og taknemlig, da håndværkeren Dave betalte hans mad og forærede ham 20 dollars på en McDonald’s i Bendigo, Australien.

»Mange tak (…) Der er stadig nogle søde mennesker her,« siger Bert til Dave.

Pengene er tiltrængt, da Bert efterfølgende fortæller, at han kun har 20 dollars tilbage til resten af måneden.

Tusindvis har rost Dave for den gode gerning, som på Facebook er blevet vist næsten 3 mio. gange. Dave forklarer, at der ikke er noget heroisk over handlingen. Han ønskede blot at hjælpe.

Bert har efterfølgende fået tildelt et års gratis mad på McDonald’s.