Avery Huffman er seks år og uhelbredeligt syg, da hun har en hjernetumor, som ikke kan fjernes ved en operation. Men hendes dag blev lidt bedre, da en af hendes yndlingsprinsesser pludselig ringede.

Avery Huffmans forældre har dokumenteret deres datters hårde sygdomsforløb på siden CaringBridge, hvor de bruger hashtagget #AveryStrong til at skabe opmærksomhed om deres datter og hendes sygdom.

LÆS OGSÅ: God stil! Dette brev fra en ultravenlig udlejer vil redde din dag

Siden har åbenbart fanget skuespillerinde Kristen Bells opmærksomhed. Hun spiller prinsessen Anna i Disney's massive succes 'Frost', som især har taget verdens små piger med storm. Således også Avery, som er stor fan af filmen. Derfor var hun også meget overrasket, da prinsesse Anna pludselig havde lagt en telefonbesked til hende.

Kristen Bell ringede nemlig i skikkelse af prinsesse Anna og lagde en besked til Avery Huffman, hvor hun forklarede, at hun havde hørt, hvor stærk og sej hun er. Hun fortalte hende også, at hendes søster Dronning Elsa havde besluttet, at Avery kan blive en vaskeægte prinsesse.

Forståeligt nok er Avery Huffman noget forbløffet, og en meget glad 6-årig pige, da hun hører beskeden. Hendes far filmede hendes reaktion, som du kan se lige her: