Amerikanske forskere har gjort opsigtsvækkende opdagelse, der kan tyde på, at det ikke er så dårligt igen at dovne den af.

Dovne dyrearter kan ifølge forskere have udsigter til et længere liv. Det skriver New York Post.

I den overraskende rapport har forskerne bag fundet frem til, at arter med en høj stofskiftehastighed er mere tilbøjelige til at dø i forhold til de arter, der er har en lav stofskiftehastighed.

Det resultat har forskerne fra University of Kansas fundet ud af ved at studere næsten 300 forskellige arter, der har levet for mellem fem millioner år siden og til i dag.

»De væsener, der bruger mindre energi i løbet af dagen, har bedre chance for at overleve længere i forhold til de organismer med en højere metabolisk hastighed,« forklarer forskeren Luke Strotz.

Ifølge forskerne er det gode nyheder i kampen for at redde dyrearter, der er tæt på at uddø.

»Resultaterne tyder på, at den bedste langsigtede evolutionære strategi for dyr er at være doven og træg,« siger professoren Bruce Lieberman og afslutter med et signende ordspil:

»Man plejer at sige 'survival of the fittest', men i stedet kunne man fristes til at sige 'survival of the of the laziest'.«

Mens dovne personer måske vil overføre dyrestudierne til dem selv, fremgår det ikke i rapporten, om det samme gælder for mennesker.