Mediefænomenet Albert Dyrlund, der har over 240.000 følgere på Instagram , hvoraf mange er børn og unge, har vakt stor vrede hos en række forældre.

På det seneste har youtube- og filmstjernen lagt videoer ud, hvor han har råbt og skreget, tværet fingrene rundt i hundelorte og overslikket den anden kendis Fie Laursen i ansigtet.

Albert Dyrlund er normalt nem at kende på sit lange hår og den hat, han altid bærer. Men i forbindelse med stilskiftet røg også det lange hår, og efterladt er kun to blå fletninger.

Den nye personlighed, de voldsomme videoer og håret viser sig dog altsammen at være en del af et reklamestunt.

Albert Dyrlunds nye frisure.
Albert Dyrlunds nye frisure. Foto: Instagram
Vis mere

Det bekræfter musikproduceren Jacob Simonsen, som er den ene del af duoen bag et nyt nummer udgivet af netop Dyrlund. Nummeret hedder 'Vafler' og er lavet sammen med reality-kendis Sidney Lee.

En gruppe forældre er dog slet ikke imponerede over den 20-åriges PR-strategi.

»Jeg syntes, Albert er langt over grænsen. Han er pinlig, og jeg er sikker på, at han har ødelagt det for sig selv,« siger Camilla Sølverblad.

Hun har valgt at forbyde sin 10-årige søn at se Dyrlunds videoer på sociale medier.

Camilla Sølverblad mener ikke, hendes søn har gavn af at følge social medie-stjernen Albert Dyrlund længere.
Camilla Sølverblad mener ikke, hendes søn har gavn af at følge social medie-stjernen Albert Dyrlund længere.
Vis mere

'Fair at man vil skabe noget opmærksomhed omkring sig selv. Men min dreng skal ikke sidde og syntes en er sej eller se op til en, som mest minder om og ligner én, der er dybt påvirket og ikke kan mærke sig selv.,' skriver hun i en besked til B.T.

Og hun er ikke den eneste forælder, som vil holde sine børn fra det, Dyrlund deler på internettet.

Carina Hundevadt fra Skjern har også sagt til sine piger på 10 og 13 år, at de skal undgå den 20-årige stjerne. Hun kalder hans opførsel for syg.

'Hans sprog er ikke internettet værdigt mere. Pigerne er 10 og 13 og hvad de ser og hører på youtube, bruger de i deres hverdag', skriver hun til B.T. og uddyber:

Carina Hundevadt mener, Dyrlunds opførsel er syg.
Carina Hundevadt mener, Dyrlunds opførsel er syg.
Vis mere

'Heldigvis syntes de, hundelorte er klamme og ville aldrig røre ved en, men hvad bliver den næste 'challenge', fra en der opfører sig fuldstændigt ude i hampen.'

De to mødre er ikke de eneste, som er vrede over Dyrlunds opførsel. En facebook-bruger påpeger også, at der er et hensyn at tage til folk, som kæmper med psykiske problemer, som den 20-årige overser.

Selv har Albert Dyrlund ikke været ude og fortællle sine brugere, at det bare er en gimmick, og at han reelet ikke kæmper mod eksempelvis psyken eller misbrug.

Han er heller ikke vendt tilbage på B.T.s hendvendelser.