Brainstorm eller Green Needle?

De seneste dage har videoen med lydbedraget 'Yanny/Laurel' fået folk i hele verden til at diskutere, om der bliver sagt Yanny eller Laurel - eller noget helt tredje.

Se den video her.

Men nu er en ny video ved at indtage internettet, og den får for alvor folk til at tvivle på deres egen hjerne.

I videoen ser man et stykke legetøj, som afspiller en lyd. Lyden er ordet 'Brainstorm' eller ordene 'Green needle' - alt efter, hvad man tænker på, mens man hører det.

Hvis man tænker 'Brainstorm', siger den altså 'Brainstorm', og hvis man tænker 'Green needle', siger den 'Green needle'.

Prøv selv her:

Videoen er blevet spredt vidt på Reddit, hvor mange reagerer forundret på 'trylleriet'.

Og videoen må da også siges at give helt ny mening til udtrykket 'Du hører, hvad du VIL høre'.

Der er dog også nogle, som ikke kan høre begge dele.

Hvad med dig?