'Åh nej! Det er så trist, det der skete med XXXTentacion. Klik her for at vinde en gratis Big Mac og en stor sodavand'.

Sådan står der i et Twitter-opslag, der fremstår som værende fra McDonald's Danmark, i kølvandet på skuddrabet på den amerikanske rapper XXXTentacion med det borgerlige navn Jahseh Dwayne Onfroy.

Det kontroversielle opslag er blevet delt af bl.a. verdens største YouTuber PewDiePie, og det har fået hans 16 millioner følgere på Twitter til at kommentere den usmagelige sammenblanding af dødsfald og konkurrence hos den angiveligt danske afdeling af burgerkæden.

Men opslaget er falsk, oplyser McDonald's Danmark til B.T. uden at ville kommentere yderligere, da det er tydeligt, at opslaget er falsk, lyder det.

Flere af PewDiePies 16 millioner følgere er dog faldet i fælden.

YouTube-stjernen Felix Arvid Ulf Kjellberg - også kendt som PewDiePie.
YouTube-stjernen Felix Arvid Ulf Kjellberg - også kendt som PewDiePie. Foto: STEPHEN MORRISON
Vis mere

'Vi har måttet sige farvel til vores mand XXXTentacion tidligere. Og McDonald's Danmark håndterer det VIRKELIG GODT! DIT KLAMME RØVHUL!,' skriver Twitter-brugeren EG763YT.

'McDonald's Danmark er helt kølige. Jeg elsker det,' skriver Twitter-brugeren valkyriemrvl.

'McDonald's Danmark er blevet udelukket (fra Twitter, red.) for det her! LMFAO (griner min røv i laser, red.)', skriver stereoberrys.

McDonald's Danmark oplyser, at man har anmeldt profilen til Twitter.

Den amerikanske rapper XXXTentacion, der har det borgerlige navn Jahseh Dwayne Onfroy, blev dræbt under, hvad der tilsyneladende har været et røveri, oplyser politiet.
Den amerikanske rapper XXXTentacion, der har det borgerlige navn Jahseh Dwayne Onfroy, blev dræbt under, hvad der tilsyneladende har været et røveri, oplyser politiet. Foto: Miami- Dade Corrections & Rehabi
Vis mere