Facebook er nede, men de er ikke ramt af et cyber-angreb. Det skriver det sociale medie selv på Twitter.

»Vi er fokuserede på at løse problemet så hurtigt som muligt, men vi kan bekræfte, at problemer ikke relaterer sig til et DDoS-angreb (cyber-angreb, red.)«

På Twitter fremgår det fra flere brugere, at Facebook selv fortæller, at nedbruddet skyldes en nødvendig vedligeholdelse.

På Twitter fremgår det, at det er folk i flere forskellige lande, der er ramt af nedbruddet.

Derudover skulle Instagram være påvirket. Nogle melder også, at WhatsApp har mærket forstyrrelser.

'Facebook er nede på grund af nødvendigt vedligehold lige nu, men du burde kunne komme på igen om et par minutter,' står der på et screenshot, som en Twitter-bruger har delt af fejlmeddelelsen.

Facebook bruger det andet sociale medie til at give en opdatering på sagen.

»Vi er klar over, at nogle har problemer med at komme ind på apps tilhørende Facebook-familien. Vi arbejder på at løse problemet så hurtigt som muligt,« lyder det fra talsmanden

Opdateres...