Facebooks strenge regler for nøgenhed, der blandt andet forbyder bare kvinde-brystvorter på det sociale medie, er til evig diskussion.

Men der findes tilfælde, hvor Facebook ser gennem fingre med reglen. Det siger platformens Head of Content Policy, Siobhan Cummiskey, til B.T.

Billedet herover viser med stor tydelighed kvindelige brystvorter, men én detalje gør det muligt for Facebook at tillade det, siger hun.

»Malede kroppe er generelt fint. Hvis det er malet, eller selv hvis der er stormasket tøj over dem, så det er næsten totalt gennemsigtigt, men stadig en form for påklædning, så siger vi 'OK, der var et forsøg på at dække dem',« siger Siobhan Cummiskey.

Her er der ikke gjort noget forsøg på at dække brysterne til, og derfor vil det blive fjernet, hvis det ryger på Facebook. (Modelfoto: Scanpix)
Her er der ikke gjort noget forsøg på at dække brysterne til, og derfor vil det blive fjernet, hvis det ryger på Facebook. (Modelfoto: Scanpix)
Vis mere

»Vores kontrollanter skal lave præcise beslutninger, så de kan ikke sige 'denne maling er god nok, men denne er ikke' og sidde og vurdere fra gang til gang, hvor godt brystvorten er tildækket. Så hvis der er gjort noget som helst forsøg på at tildække den, vil vi gerne kunne godkende det«, siger hun.

Hvis de malede bryster bruges på et pornografisk foto er det imidlertid ikke længere tilladt, og der er i det hele taget mange regler at holde styr på.

Mandlige og kvindelige genitalier samt kvindelige brystvorter er forbudt. Brystvorter er dog tilladt, hvis de er blottet i forbindelse med amning, masektomi-billeder eller protester.

Desuden laves der undtagelser for billeder med en stor ikonisk værdi eller en særligt stor nyhedsværdi.

Facebook fik international kritik, efter de i 2016 fjernede dette billede fra den norske avis Aftenpostens newsfeed. Det fik Mark Zuckerberg til at ændre på reglerne, så billeder med en særlig historisk eller nyhedsmæssig værdi fritages for nøgenhedsreglerne. På billedet ser man grædende børn, blandt andet en nøgen, niiårig pige, efter et napalmangreb på en landsby under Vietnamkrigen. Den nøgne pige blev ramt af napalm, og rev sit brændende tøj af, mens hun flygtede fra stedet. Hun overlevede angrebet. (Arkivfoto: Scanpix)
Facebook fik international kritik, efter de i 2016 fjernede dette billede fra den norske avis Aftenpostens newsfeed. Det fik Mark Zuckerberg til at ændre på reglerne, så billeder med en særlig historisk eller nyhedsmæssig værdi fritages for nøgenhedsreglerne. På billedet ser man grædende børn, blandt andet en nøgen, niiårig pige, efter et napalmangreb på en landsby under Vietnamkrigen. Den nøgne pige blev ramt af napalm, og rev sit brændende tøj af, mens hun flygtede fra stedet. Hun overlevede angrebet. (Arkivfoto: Scanpix) Foto: NICK UT
Vis mere

»Det vil aldrig ske, at alle bliver enige om vores nøgenhedsregler. Det har vi indset,« siger Siobhan Cummiskey.

»Nogle steder i verden, særligt Nordeuropa, får vi kritik for at fjerne for meget nøgenhed. I andre dele af verden får vi meget kritik for at tillade billeder af kvinder, som de anser for at være for risikable. En kvinde i bikini eller badedragt bliver anset for at være for meget. Så vi får kritik fra begge sider for denne regel,« siger hun.

Hun påpeger, at nøgenhedsreglerne også eksisterer for at beskytte børn og kvinder.

»Mens en kvinde måske har det fint med at dele et topløst billede af sig selv fra stranden, så er det ikke så fint, hvis andre deler billedet af hende videre, hvis hun troede, det kun ville blive set af hendes venner. Det er også svært at se forskel på en 14-årigs brystvorte og en 18-årigs brystvorte, og det er to meget forskellige ting, for det ene falder under udnyttelse af børn, og det andet gør ikke. Vi vælger at være forsigtige på det her område, for børns sikkerhed er altafgørende for Facebook,« siger hun.