Nogle jobskifter er mere besynderlige end andre.

Du går måske og overvejer at søge nye græsgange i form af et nyt job. Måske overvejer du ligefrem at skifte helt branche.

Bare rolig. Intet er umuligt. Bare spørg Hannah Sanford.

Hun er tidligere videnskabskvinde, blandt andet ansat på det nationale institut for allergi og infektionssygdomme i USA, og nu er hun gået i en forholdsvis anden retning. Det skriver New York Post.

Hun er nemlig begyndt at sælge 'orgasmekunst' på hjemmesiden OnlyFans. Hvad det er?

Det går ud på, at Hannah Sanford griber fat i en pensel just efter sit klimaks og prøver at beskrive den orgasme, hun lige har været igennem, via kunst.

Det koster abonnenterne 500 dollar at se en video med Hannah Sanford, der udfører sin kunst. Der får du dog også sexakten med, som hun enten udfører selv eller med sin partner.

Om skiftet fra videnskabskvinde til sensuel-kunstner udtaler Sanford:

»Jeg følte mig hæmmet og deprimeret, som om jeg ikke udtrykte mig fuldt ud. Jeg havde brug for en kunstnerisk afsætningsmulighed, der ville give mig energi og åbne mig.«

Ved siden af sin orgasmekunst maler Hannah Sanford også vægmalerier til kommercielle klienter. Det giver hende en årsindkomst på 100.000 dollar, hvilket er noget mere end hendes indkomst som videnskabskvinde, der lå på 80.000 årligt.