Hvad enten vi vil det eller ej, står julen atter så småt for døren. Godt nok viser kalenderen stadigvæk november, men allerede nu har en af julens klassiske tv-reklamer gjort sit indtog.

Der er naturligvis tale om den velkendte julereklame fra Coca-Cola, firmaet, der ifølge talrige myter skabte julemanden, som vi kender ham i dag, med den karakteristiske røde dragt og det lange, hvide skæg.

Reklamen, hvor en karavane af lysende røde Coca-Cola-lastbiler ankommer til en idyllisk og sneklædt by, har siden sin tv-debut i 1995 været en fast indikator på, at julen nærmer sig med hastige skridt. Særligt den klassiske slutning, hvor en animeret julemand bag på den sidste af karavanens lastbiler, opmuntrende blinker med det ene øje til en lille dreng, inden julemanden tager en ordentlig slurk af den mørke sodavand.

Men årets udgave af den traditionsrige reklame har skabt en del furore på de sociale medier. For noget i reklamen, som plejer at være til stede, mangler nemlig i år. Og det er langt fra faldet i god jord hos tv-seere i Nordamerika og Storbritannien, hvor reklamen har haft debut på tv-skærmene.

Herunder kan du selv se reklamen og derefter vurdere, om du også synes, at noget helt essentielt mangler.

En mindre, men tydeligvis betydelig detalje, er nemlig forsvundet. For i år er Coca-Cola julemanden nemlig holdt op med sit karakteristske 'blink' med øjenene til sidst i reklamen. Og det har affødt undren og utilfredshed blandt brugere på Twitter.

'Rasende over, at julemanden ikke længere blinker i Coca-Cola reklamen!,' skriver en bruger.

'Det eneste, der er galt med Coca-Cola's julereklame, er, at julemanden ikke længere blinker til sidst.'

'Julemanden blinker ikke længere i slutnigen af Coca-Cola's julereklame« Ikke glad.'

'Julemanden bag på Coca-Cola lastbilen plejede at blinke til den lille dreng i reklamen. Ikke længere.'

'Hvor er julemandens blinken blevet af i slutningen af Coca-Colas julereklame? Det er bare ikke det samme.'

Til stor overraskelse for mange er det faktisk flere år siden, at det ikoniske 'blink' blev skåret væk fra reklamen.