Det danske youtubepar Oskar Hole og Josefine Simone Dahl er gået fra hinanden.

21-årige Oskar Hole løfter nu sløret for, hvorfor de to ikke skulle være sammen længere.

Og skal man skal tro den unge internetstjerne, så er det ikke et kæmpe drama, der ligger til grund.

'Alt det vi to har været igennem sammen og udrettet sammen, alle de fantastiske ting, vi har oplevet sammen og haft sammen, er noget, der vil ligge dybt i mig i lang tid og er noget, jeg aldrig vil glemme,' skriver han i et opslag på Instagram, hvor han uddyber:



'Men nu er det desværre tid til at sige farvel. Josefine og jeg er ikke kærester længere, og det var en fælles beslutning, vi tog sammen for nogle uger siden.. Det er ikke nogens skyld, vi kunne bare ikke få det til at fungere som kærester længere, og derfor er dette det bedste for os begge lige nu'.

Han siger, at parret tog ordentlig afsked med hinanden.

'Vi afsluttede det sammen og brugte vores sidste dag med hinanden og satte fokus på vores gode tider, minder og oplevelser sammen.'

Oskar Hole slog igennem med sin tvillingebror i videoer, som de lagde på deres kanal på youtube.

Noget, som ekskæresten 20-årige Josefine Simone Dahl kender til. Hun er også populær på nettet og har en Instagram-konto med mere end 245.000 følgere.

Her har hun også linket til en youtube-video, hvor hun ligeledes bekræfter bruddet.