Bonnie Blue har trukket overskrifter verden over for sine vilde sexstunts.

Det seneste af slagsen indrømmer den 26-årige kontroversielle OnlyFans-stjerne dog nu var løgn – og at hun samtidig er blevet styrtende rig på det.

I februar havde Bonnie Blue nemlig – ganske rigtigt – sex med 400 mænd.

Dengang lød det, at den lange kø af ubeskyttet sex skulle føre til, at den britiske pornostjerne blev gravid – og efterfølgende lød det, at hende »avlsmission« var lykkedes.

Men nu indrømmer Bonnie Blue, at graviditeten var en løgn. 

»Glædelig første april fra mig og bulen,« skriver pornostjernen med det borgerlige navn Tia Billinger i et opslag på Instagram, hvor hun viser sin falske graviditetsmave frem.

Med en række billeder med sin kunstige graviditetsmave uden på trøjen indrømmer Bonnie Blue nu, at hun løj om graviditeten for at få opmærksomhed – og det har indkasseret hende godt 8,6 millioner kroner, påstår hun. Foto: bonnieblue / Instagram
Med en række billeder med sin kunstige graviditetsmave uden på trøjen indrømmer Bonnie Blue nu, at hun løj om graviditeten for at få opmærksomhed – og det har indkasseret hende godt 8,6 millioner kroner, påstår hun. Foto: bonnieblue / Instagram

I en story på Instagram har hun ligeledes afsløret, at løgnen tilmed var ganske indbringende.

»Tak for alle jer midaldrende dumme forældre, der faldt for min rage bait ('vredesmading', at provokere for opmærksomhed red.),« lyder det her fra Bonnie Blue.

»For over 100 millioner visninger har gjort mig en million pund bedre,« siger hun videre.

Det svarer til lige i underkanten af 8,6 millioner danske kroner – og så har Bonnie Blue altså også fået solskin i en luksusvilla i Mexico med i købet, fortæller hun i videoen fra selvsamme villa.

OnlyFans-stjernen Bonnie Blue afslører nu, at hendes graviditet var løgn – men at den har gjort hende styrtende rig.
OnlyFans-stjernen Bonnie Blue afslører nu, at hendes graviditet var løgn – men at den har gjort hende styrtende rig. Foto: Sonny Tumbelaka/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere har Bonnie Blue vakt opsigt, fordi hun ville slå rekord ved at knalde med 1000 mænd på samme dag.

Dengang blev pornostjernen beskyldt for at lede sine følgere til at tro, at hun var blevet gravid i forsøget – men det afviste hun blankt med ordene:

»Jeg har aldrig bekræftet, at jeg var gravid, fordi jeg ville aldrig nogensinde lyve om en graviditet. Det er skridtet for langt.«

Men nu indrømmer Bonnie Blue altså, at hun efter sin dag med 400 forskellige mænd netop løj om sin graviditet. Læs mere om stuntet HER.