Hun går i øjeblikket viralt på det videobårede sociale medie TikTok.

Og med sit skummende navn har 23-årige Charlotte Beer lagt en video på TikTok, hvor hun afslører, at hun var utilfreds med de tænder, hun blev født med.

Derfor har hun sat kursen mod Tyrkiet til en dyr og kompliceret tandbehandling, hvor hendes tænder skal files ned.

Videoen er i skrivende stund blevet afspillet mere end 121.000 gange, og ikke alle i kommentarfeltet er lige begejstrede for det nye smil.

For det måske lidt drabelige smil deler i den grad vandene.

'Jeg bliver så ked af det, når jeg ser folk file deres sunde tænder ned,' skriver en, mens en anden skriver: 'Folk er så dumme.'

Trods de negative kommentarer oplyser den 23-årige, at hun i øjeblikket ikke har problemer med de nye tænder.

'Mine tænder er helt i orden,' skriver hun og fortsætter:

'Det eneste, der gjorde ondt, var, da de blev filet ned, men smerterne gik væk efter et par dage,' slutter hun.