Måske du ikke kender hende, men hvis dine børn bruger appen TikTok, ved de med sikkerhed, hvem hun er.

Charli D’Amelio er nemlig den største stjerne på det gigantiske sociale medie.

Og nu får unge som voksne mulighed for at komme helt tæt på hende.

Charli D’Amelio og resten af hendes familie får nu deres eget realityprogram – kaldet 'DamFam' – som bliver vist på streamingtjenesten Hulu. Det bekræfter familien på Instagram.

I videoen fortæller forældrene, at de glæder sig til at optage programmet.

Charli D’Amelio har over 100 millioner følgere på det kinesiske medie, hvor hun dagligt underholder folk med små videoer.

Både hendes søster og forældre har dog også konti på TikTok, og de har alle flere millioner følgere.

DamFam får premiere i 2021.