Så er der godt nyt til mobilafhængige Fortnite-fans.

I august blev det populære computerspil fjernet fra Apples App Store, men nu har en virksomhed fundet en løsning.

Apple og firmaet Epic Games, der står bag Fortnite, udkæmper for tiden en juridisk kamp om brugerbetaling. Epic Games er blandt andet utilfredse med, at Apple kræver 30 procent af alt salg på deres platform og på grund af fejden, har man altså i efteråret ikke kunne spille Fortnite på sin iPhone.

Før nu..

Fortnite.
Fortnite. Foto: CJ GUNTHER
Vis mere

Ifølge BBC står virksomheden GeForce Now bag en service, der gør det muligt for spiludbydere som Epic Games at tilbyde spil til alle med en internetbrowser.

Det betyder at i stedet for at downloade Fortnite i App Store, så spiller man det via sin Safari-browser - og det er ikke noget problem, at man på sin mobil skal styre med touch-system, lyder det ifølge BBC fra firmaet Nvidia, der står bag GeForce Now:

»Selvom Geforce Nows fungerer bedst på mobilen med en controller, så har 100 millioner Fortnite spillere bygget, kæmpet og danset sig til sejr med touch.«

Nvidia mener, at det ikke kun er en kamp for at få Fornite tilbage. Ifølge BBC har Apple generelt lagt tunge restriktioner ned over spilapps, så også andre firmaer som Google Stadia og Xbox Streaming ikke har kunne lancere deres spil på Apples produkter via egne apps.

Facebook og Spotify har også klaget over Apple. Den aktuelle sag mellem Epic Games og Apple skal for retten til maj.