Hannah Scorer er ikke helt tilfreds med hårfjerningsvoksen fra Boots.

De fleste, der har givet sig i kast med hårfjerning forskellige steder på kroppen, har deres egne skrækfortællinger om, hvordan det nogle gange er gået helt galt.

De utallige små sår fra barberbladet, indgroede hår og de hidsige røde knopper man får, efter at have forsøgt sig med hårfjerningscreme. Smerten af en epilator, der hiver hår efter hår ud under armene, skriver Metro.

Alle disse små irritationer og smerter gemmer de fleste af os væk og deler dem kun med den nærmeste, lukkede vennegruppe, men ikke Hannah Scorer.

Hun skulle på date, og derfor havde hun investeret i Smooth Care Wax Strips fra firmaet Boots – men da hun forsøgte at bruge dem, gik det langt fra godt.

'Boots, vi må have en snak. Disse er, uden tvivl, de værste voksstrips i verden. Jeg har ikke prøvet alle andre voksstrips, men det er jeg også sikker på, jeg ikke behøver,' indleder hun et Facebookopslag.

Hun havde læst brugsanvisningen, lagt voksen på sin bikinilinje og hevet det af – men intet hår fulgte med. I stedet havde hun nu alle sine hår dækket af klistret voksmasse.

'Har du rørt ved voksen, når den ikke sidder på voksstrippen? Det er så klistret, at det kunne have holdt sammen på de originale Sugarbabes (et band, red.). Min bikinilinje lignede gulvet i en tvivlsom klub klokken tre om morgenen,' skriver hun videre.

For at få voksen af igen brugte hun den medfølgende klud til samme formål, men det hjalp bestemt ikke på situationen. I stedet for at fjerne voksen, så satte små stykker af kluden sig fast, så det 'lignede en række små overgivelsesflag,' som hun skriver.

Nu lettere panikslagen valgte Hannah Scorer at hoppe tilbage i badet og forsøge at fjerne voksen med sit barberblad, hvilket fuldstændig ødelagde det.

Dog lykkedes det til sidst at få voksen fjernet, men det kostede hende et dybt grav ned i sin bodyscrub og et ødelagt barberblad. Og ikke nok med det, så måtte hun også bruge en stor mængde dyr kropsolie, som hun ellers kun bruger ved særlige lejligheder.

'Så derfor, Boots, er jeres voksstrips de værste. Vær søde at fjerne dem fra hylderne med det samme og giv dem til byggeindustrien som et alternativ til cement,' afslutter hun.

Boots fortæller til Metro, at firmaet er kede af at høre, at Hannah Scorers oplevelse med deres produkt, og at de godt forstår hendes skuffelse.

Du kan læse hele Hannah Scorers Facebook-opslag her: