Den 52-årige journalist og tv-vært på CNN Anderson Cooper er blevet far til en lille dreng.

Barnet er kommet til verden med hjælp fra en rugemor, og det er en meget lykkelig far, der kunne offentliggøre sin nye titel på Instagram i torsdags.

Barnet skal hedde Wyatt Morgan Cooper og er opkaldt efter Anderson Coopers far, som døde da Anderson Cooper var en lille dreng på kun ti år.

I opslaget på Instagram skriver Anderson Cooper blandt andet: 'Jeg håber, jeg kan blive en lige så god far, som min egen far var. Min søns mellemnavn er Morgan. Det er et efternavn på min mors side. Jeg ved, at min mor og far kunne lide navnet Morgan, da jeg for nyligt fandt en liste, de lavede for 52 år siden, da de skulle finde ud af, hvad jeg skulle hedde.'

'Wyatt Morgan Cooper. Min søn.'

I opslaget takker han også rugemoren, alle lægerne og sygeplejerskerne, der gjorde det muligt for ham at blive far.

Da han var lille, troede Anderson Cooper nemlig aldrig, at han fik chancen for at blive far. Det skyldtes, at han er homoseksuel.

'Jeg ville ønske, at min mor, far og min bror Carter var i live, så de kunne møde Wyatt, men jeg tror på, at de kan se ham. Jeg kan lige forestille mig dem allesammen sammen, med armene om hinanden, smile og grine. Jeg er glad for, at deres kærlighed lever videre i mig og Wyatt, og at vores familie fortsætter,' aflsutter Anderson Cooper sit meget rørende opslag.