Det gik fuldstændig viralt da spanske José Carlos Montoya så sin kæreste have sex med en anden mand i det spanske realityprogram 'La Isla de las Tentaciones'. 

Klippet der senere blev kaldt 'Montoya, por favor' tog efterfølgende internettet med storm. 

Men nu tyder alt på, at den spanske reality-stjerne José Carlos Montoyas drama bliver overgået af et nyt klip af dette års sæson af det spanske reality-drama. For her løber spanske Gilbert med opmærksomheden – i nyt viralt klip. 

Under en bålceremoni kunne han ulykkeligt følge med i sin kæreste, Claudias, utroskab – og det fik Gilbert til at se rødt. 

Se klippet længere nede i artiklen …

I sit raseri tager han den iPad, der afspiller en video af utroskaben, og kyler den ned i jorden og løber fra ceremonien. Hvilket er til stor overraskelse for produktionen, seerne og vært på programmet, Sandra Barneda.

Og langs stranden – nærmest som en rekreation af Montoyas virale hit fra sidste år – løber han ned til det hus, hvor kæresten Claudia hedt kysser med en anden fyr i en jacuzzi. 

Ifølge det spanske medie HOLA! råber han blandt andet i sin vrede: »du ser mig aldrig igen, ulækkert, du burde skamme dig.«

Dog når parret aldrig at snakke tingene ud – eller rase ud på hinanden, da produktionen og kvindens fristelse, en singlefyr, holder dem adskilt. 

Artiklen fortsætter under videoen …

'La isla de las tentaciones' er et populært realityshow i Spanien, hvor flere par rejser til en paradis ø, hvor de bliver adskilt fra hinanden og bor sammen med adskillige fristelser i form af smukke, unge mandlige og kvindelige singler. 

Parrene melder sig til programmet med det formål at teste hinandens tillid, troskab og modstå de fristelser og situationer de bliver sat over for. 

Du kan læse mere om sidste års virale klip her.