Fastfoodgiganten KFC har mange følgere på Twitter, men følger ikke mange tilbage. Men de, der bliver fulgt, er langt fra tilfældige personer. Det opdagede Twitter-brugeren Edge (med det borgerlige navn Mike Edgette) tilbage i oktober. Det fik internettet til at eksplodere - og nu har KFC givet Edge en gave.

Siden KFC blev grundlagt i 1930 af amerikaneren Harland Sanders i Kentucky, har kæden slået sig på at bruge en blanding af 11 urter (herbs) og krydderier (spices) til paneringen af den populære friturestegte kylling, der i dag findes i mange varianter verden over.

Edge gik KFC's Twitter-profil efter i sømmene og afslørede, at det er 11 nøje udvalgte personer, der har fået æren af at blive fulgt af kæden.

Mændene hedder alle Herb til fornavn. Resten er de fem Spice Girls, Victoria Beckham, Melanie C, Melanie B, Emma Bunton og Geri Halliwell, der i dag hedder Horner til efternavn.

Det fik Twitter til at gå helt amok i retweets, likes og kommentarer.

Nu har Edge så modtaget en gave fra KFC, og det er ikke en hvilken som helst gave. Det er et oliemaleri, hvor han selv sidder på skuldrene af selveste Harland Sanders med et kyllingelår i hånden.

Derudover har KFC også belønnet den opmæksomme Mike Edgette med 52 gavekort på fem dollars hver, så han kan købe en omgang 'drumsticks' hver uge.