Den 21-årige hollandske kvinde Sterre har Instagram-profilen 'Naked Travel', og som navnet afspejler, så kan man se Sterre nøgen på en masse rejsebilleder - i første omgang fra Australien.

Hun blev inspireret af en anden Instagram-profil 'Get naked Australie'.

»At være nøgen gør stadig folk utilpas. Det er virkelig en skam, at alle ikke kan se, at det kan være rart at være nøgen på en ikke-seksuel måde,« siger hun til Daily Mail.

Sterre har enten rejst for sig eller med en bekendt, som i givet fald har hjulpet med at tage de mange billeder.

Og hun har fået meget positiv feedback på profilen, hvorfor hun har i sinde at fortsætte. Sterre mener nemlig, at hun kan være med til at sprede et positivt budskab. At det ikke er underligt eller nødvendigvis seksuelt at være nøgen.

Nu drømmer hun om at rejse Jorden rundt, så hun kan fortsætte sin færd, men:

»Jeg er sikker på, at jeg vil opleve andre fantastiske land, men jeg vil altid elske Australien, fordi det er stedet, hvor mit eventyr startede.

Profilen har over 100.000 følgere på Instagram.