»Noget usikker. Er du ikke?«
Replikken kommer fra kaninen Stampe, der forsøger at få Bambi til at stå fast på isen. Og lidt ligesom Bambi, så har det været en noget usikker tur på isen for de danske atleter de seneste uger i Pyeongchang i Sydkorea. En enkelt femteplads i speedskating er det blevet til, så helt Bambi på glatis har det heller ikke været for Danmark, der dog heller ikke lever op til forventningen om to top seks-placeringer.
»Det er ikke godt nok,« mener Michael Andersen, der fra 2006 til 2014 var direktør i eliteidrætsinstitutionen Team Danmark.
»En femteplads til Viktor Hald Jensen i speedskating var en stor, positiv overraskelse. Så han redder noget af æren, for alt andet har været en fiasko,« fortæller Michael Andersen, der i dag er konsulent i sit eget firma.
Selvom Danmark er og nok heller aldrig bliver en stor vintersportsnation, så har 2018 været skuffende. For mens eksempelvis Australien, Lichtenstein og Letland, der heller ikke har tradition for vintersport, alle har vundet medaljer, så har de danske atleter ikke været i nærheden af metal i de fem discipliner, de har deltaget i.
Heller ikke i curling har de danske skippere kunne skabe et resultat, hvor der ellers særligt var forventninger til mændene, der vandt VM-sølv i 2016. Det blev således en sidsteplads for både mændene og kvinderne og i alt blot tre sejre ud af 18 kampe.
Det er ellers i curling, at Danmark tidligere har præsteret godt, og vores eneste medalje til et vinter-OL kom også i netop curling, da kvinderne vandt sølv i 1998.
»Hvis man kigger nøgternt på det, så er det, det dårligste resultat nogensinde for dansk curling til OL. Man har aldrig haft to placeringer som nummer 10. På forhånd mener jeg, at top-6 var en urealistisk målsætning, hvis jeg skal kigge på det udefra. Man har forsøgt at snakke noget op, som ikke havde kvalitet,« siger Michael Andersen med henvisning til Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds målsætning om to top seks-placeringer i Sydkorea.
Den tidligere direktør mener, at DIF og Team Danmark har slået fejl, fordi antal deltagere synes at være vigtigere end resultater. Han mener i hvert fald ikke, at det bør være Team Danmarks mål, der i stedet bør prioritere på de sportsgrene, hvor Danmark reelt har en chance, hvis man vil lægge penge i det.
»Ansvaret ligger hos DIF og Team Danmark, for det er dem, der bruger pengene. Der er ikke andre. Hvis man putter ressourcer i det, så skal man gå all-in. Det kan nytte noget, at man siger, at man
gør det for at være med. Hvis man gør det, så skal man satse målrettet, og så vi snakker én eller to sportsgrene fx speedskating, der skabte et flot resultat. Alt andet er fyld. Og jeg synes ikke, at det er interessant at én bliver nummer 80 ud af 90.«
Spørger man kaninen Stampe, så har han i hvert fald et enkelt råd til den lidt usikre Bambi:
»Du må passe på begge ender. På samme tid.«
Spørgsmålet er altså, om Team Danmark og dansk vintersport både skal og kan finde en anden løsning, der kan give bedre danske resultater til de vinterolympiske lege i fremtiden.
