Russisk idræt er blevet ramt af en alvorlig ulykke. De tre tidligere OL-guldvindere, Olga Vilukhina, Svetlana Sleptsova og Olga Medvedtseva, var involveret.
Og ifølge det russiske medie TBK er det Medvedtseva, der førte bilen, som har været udsat for de værste følgevirkninger. Mediet skriver, at hun efter ankomsten til sygehuset fik konstateret en hjerneskade.
»Hun er på et godt sygehus, hvor hun har gennemgået en operation. Hendes tilstand er alvorlig, men lægerne har hende under opsigt. Hendes liv er ikke i fare. Hun får den bedst mulige hjælp,« siger Zoe Maslennikov, der er sundhedsminister i området Krasnojarsk, hvor ulykken skete.
Tv-kommentatoren Dmitry Guberniev har været i kontakt med Medvedtsevas mand.
»Jeg talte med ham og sende vores bedste ønsker. Nu beder vi alle. Gud velsigne dem,« siger han om situationen. Ulykken skete, da en del fra en forankørende bil røg igennem bilens vindue og ramte Medvedtseva i hovedet. Hun mistede kontrollen over bilen, som forulykkede.
Hun har vundet to gange OL-guld og blev i 2006 testet positiv for doping. Guldmedaljerne blev vundet ved OL i Salt Lake City i 2002 og i Vancouver i 2010.