Nu forklarer Mirai Nagasu sig.

Den amerikanske skøjtedarling har under OL markeret sig på godt og ondt, og nu har hun valgt at tale ud om det.

Det gør hun i et interview med People.

»Jeg tror, at jeg i bogstaveligste forstand har grædt mig gennem OL. Det har været en oplevelse, jeg aldrig vil glemme,« siger Mirai Nagasu:

»Der har været tårer af glæde, tårer af stress, og det har bare været sådan en følelsesladet uge, og jeg har lært så meget om mig selv.«

På det sportslige plan var det først en tur i himlen, dernæst i helvede for den 24-årige amerikanske skøjteprinsesse.

Med et historisk trippel axel-spring (som den første amerikaner nogensinde ved et OL) var hun med til at sikre USA en bronzemdalje i holdkonkurrencen. Senere blev det kun en 10. plads i den individuelle konkurrence. Se højdepunkter fra finalen øverst i artiklen

Mirai Nagasu tiltrak sig dog lige så meget opmærksomhed på grund af nogle udtalelser, hun kom med efter at have været på isen.

Foto: ROBERTO SCHMIDT
Vis mere

Foto: MLADEN ANTONOV
Vis mere

Foto: MLADEN ANTONOV
Vis mere

Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Foto: HOW HWEE YOUNG
Vis mere

Efter holdkonkurrencen sagde hun eksempelvis, at hun ’havde reddet’ det amerikanske hold.

Efter den individuelle konkurrence sagde hun, at hun håbede på i fremtiden at kunne være med i den amerikanske udgave af ’Vild med dans’ (’Dancing With the Stars’), fordi hun gerne ville være ’en stjerne’. Det fik amerikanske medier til at kalde udtalelsen blandt andet for ’bizar’. Og hun fik hård kritik.

Nu lyder det fra hende:

»Jeg har det virkelig, virkelig dårligt over de ting, jeg sagde,« siger Mirai Nagasu:

»Jeg har det dårligt med, at folk mener, at jeg smed mine holdkammerater under bussen, for det var slet ikke det, jeg mente. Vi var alle helte den dag, og jeg undskylder – især over for mine holdkammerater – for, hvordan jeg udtrykte mig.«

Om ’Vild med dans’-referencen siger Mirai Nagasu, at hendes psykolog havde bedt hende om at fokusere på noget andet, noget rart under sit program på isen for bedre at slappe af.

Læs også: Oprevet over at se Ivanka Trump: 'Hvad fanden laver hun her?'

Hun havde så forestillet sig, at hun var til prøve hos ’Vild med dans’.

»Men det var nok noget, jeg bare skulle have hold for mig selv. Jeg fik det ikke sagt på den rigtige måde,« siger Mirai Nagasu.

OL i Peyongchang sluttede søndag. Det var sidste gang, at Mirai Bagasu var med til vinter-OL, som atlet.