Her ses youtuber Julia Sofia Aastrup på gulvet fredag aften med partneren Frederik Nonnemann.
Her ses youtuber Julia Sofia Aastrup på gulvet fredag aften med partneren Frederik Nonnemann. Foto: Uffe Weng

Hvor er håndklæderne?

Det undrer nogle seere af dette års udgave af dansekonkurrencen 'Vild med dans' sig over på TV2s Facebook-side.

Flere påpeger, at det er synd for programmets kendte nydansere og deres professionelle partnere, at der kun står en flaske vand og venter på dem backstage, efter de har svinget benene over de bonede gulve og fået varmen. Derfor må de stå med sveden drivende, mens programmets ene vært stiller dem spørgsmål, og de venter på at få dommernes vurdering og karakterer.

Gulddreng Gulddreng

'Er håndklæderne sparet væk i år? Giv dog danserne noget at tørre sved med når de kommer ud til Sara,' skriver Marianne Richardt‎.

'Måske der kunne ligge et håndklæde sammen med vandet til de stakkels varme dansere,' skriver Karina Skov.

'Giv nu danserne et lille håndklæde, som i plejer, når de er færdige med at danse! Det er synd de skal stå og snakke mens sveden løber,' skriver Anette Starling.

'Hej Vild med dans, har lige set Jokeren og Mie efter deres flotte dans, og kom til at tænke på, om I ikke skulle genindføre de små klude, I havde en overgang til at tørre panden med, de sveder jo tran efter svingom på gulvet?', skriver ‎Susan Hartvich‎.

Her ses radiovært Simon Jul og Claudia Rex fredag aften i en paso doble.

Gennem 12 uger skal nydanserne i danseprogrammet sammen med hver deres professionelle danser dyste i forskellige stilarter, og hver uge skal de bedømmes af seerne og dommerpanelet.

01

Dette år udgør skuespiller Iben Hjejle, skuespiller Sofie Lassen-Kahlke, rapper Jesper Dahl 'Jokeren', kok Dak Laddaporn Wichangoen, skuespiller Lucas ’Bimse’ Hansen, håndboldspiller Daniel Svensson, komiker Ane Høgsberg, radiovært Simon Jul, youtuber Julia Sofia Aastrup, svømmer Mie Ø. Nielsen, kajakroer René Holten Poulsen og tv-vært Christian Bækgaard de medvirkende i ’Vild med dans’.

Her ses håndboldspiller Daniel Svensson og Karina Frimodt på dansegulvet fredag aften i en wienervals.

Siden programmet havde sæsonpremiere for to uger siden, har seerne måtte tage afsked med tv-værten Christian Bækgaard og komikeren Ane Høgsberh, der begge ikke fik nok stemmer til at få videre i konkurrencen.

Dak Wichangoen og Thomas Evers Poulsen gik sidste fredag videre fra omdansen og blev i 'Vild med Dans'. Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen måtte sige farvel.

Tårerne løb ned af kinderne, da Ane Høgsberg måtte forlade dansegulvet med sin partner sidste fredag.

»Jeg ville gerne have været med i længere tid og have givet Esbern (hendes dansepartner Esbern Syhler-Hansen, red.) en rigtig fed første gang i 'Vild med dans', sagde hun dengang.

Boyd Holbrook

Siden 'Vild med dans' begyndte, har seerne kunnet sætte deres penge på, hvem de tror vinder. I toppen hos bookmakerne finder man Iben Hjejle, skarpt efterfulgt af Sofie Lassen-Kahlke. På en tredjeplads finder man Julia Sofia Aastrup. I bunden ligger Lucas ‘Bimse’ Hansen og René Holten Poulsen.

Vinderen af dette års 'Vild med dans' findes ved finalen fredag den 24. november i Forum Horsens.

De fire dommere i 'Vild med dans'.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.