Andrea Elisabeth Rudolphs afløser er fundet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>B.T. afslørede allerede nyheden i juni måned. Og nu er det ganske vist.

Den smukke skuespillerinde Christiane Schaumburg-Müller skal være Claus Elmings medvært i 'Vild med dans', det skriver TV2 i en officiel pressemeddelelse.

For TV2-redaktøren Gitte Madsen, der har håndplukket Christiane Schaumburg-Müller til programmet, er den unge skuespillerinde noget af et scoop til skærmen.

- Jeg lærte Christiane rigtig godt at kende på Live fra Bremen. Hun er et oplagt valg. Hun kan danse, hun er sjov, smuk, og en rigtig guttermand, siger Madsen til bt.dk.

Ud over skærmtække og et smukt ansigt vægtede Madsen korpsånd, som en meget vigtig faktor i udvælgelsen af programmets nye vært.

- Man skal være en holdspiller på 'Vild med dans', for der er så mange mennesker involveret i projektet. Vi har ledt efter en der var sjov, naturlig, glamourøs og en holdspiller. Alt dét er Christiane. Og så er det er enormt vigtigt, at man ikke bare er et 'pretty face', det er vigtigt at værten har power. Og det har Christiane, siger Gitte Madsen. Hun afslører samtidig, at de to 'Vild med dans' værters roller bliver byttet om i den nye sæson.

- Christiane kommer til at være inde i studiet, og Claus er backstage sammen med danserne. På den måde ryster vi posen lidt, Claus får lov til at bruge journalistikken lidt mere, og så kan man jo se Christianes kjoler i fuld længde.

Sansen for det æstetiske og smukke er ifølge Gitte Madsen noget, som Schaumburg-Müller har til fælles med programmets tidligere vært Andrea Elisabeth Rudolph.

- De har glamouren til fælles, det at kunne give den gas i et så lille land som Danmark.

Andrea Elisabeth Rudolph, der har valgt at hellige sig firmaet Rudolph Care, afslørede overfor B.T. i april, at hun var klar til nye udfordringer, langt fra dansegulvet.

- Jeg har besluttet, at jeg har lavet vild med dans for sidste gang. Jeg har lavet det fem gange og jeg har været enormt glad for det. Jeg elsker det program, men nu er det også bare tid til at komme videre og lave noget nyt, sagde Andrea Elisabeth Rudolph, da B.T. mødte hende til Danish Beauty Awards