Når TV2's populære program, Vild med dans, i aften blænder op, er det atter med Lisbeth Østergaard som web-vært.

I hele oktober har Lisbeth Østergaard ellers været borte fra programmet, hvor hun er blevet erstattet af vejrværten og sidste års vinder af 'Vild med dans', Cecilie Hother.

Lisbeth Østergaards fravær som webvært på 'Rundt på gulvet' skyldes hverken sygdom eller surhed fra værtens side.

Tværtimod har web-værten været i Australien hele oktober for at være med i optagelserne til programmet, Zulu Kvæggræs.

Programmet handler om, at kendte danskere skal lære at være cowboys, svinge lanser og ikke mindst ride på heste.

LÆS OGSÅ: 
 
I tidligere Kvægræs-programmer har man blandt andet set adskillige stand-up komikere more sig kosteligt over egnes og de andres præstationer på hesteryg.

Det, som flest nok bedst husker programmet for, var, da filminstruktøren Thomas Willum og den forhenværende kuglestøder, Vild med dans-vinder og nu MF'er, Joachim B. Olsen, skændtes så det bragede.

Men fra i aften er Lisbeth Østergaard altså tilbage i web-værtrollen. Dog bliver hun igen afløst en fredag af Cecilie Hother, nemlig den 18. november, hvor Lisbeth Østergaard holder ferie.