'Vild med dans'-favoritten skriver hver uge i B.T. Læs her om hendes nye status som single

Jeg vil godt begynde med at slå en ting fast: Jeg er ikke kæreste med min dansepartner. Vi har hverken kysset eller flirtet. Og vi har heller ingen planer om at gøre det. Michael Olesen er min mentor og træner. Jeg respekterer ham meget. Og vores forhold er udelukkende professionelt.

SE BILLEDERNE: Lisa Lents frække bikini-billeder

SE BILLEDERNE: Lisa Lets hotte danse-billeder

Puh, så fik jeg det ud af verden.

Tidligere på ugen kom det frem, at jeg ikke længere er kæreste med Thomas Villadsen. Og det har virkelig sat gang i spekulationerne rundt omkring. Jeg har hele tiden vidst, at 'Vild med dans' langtfra kun handler om dans. Det handler også om en masse personlige historier. Men det kom alligevel bag på mig, hvor mange der troede, at hvis jeg var single, så fandt jeg automatisk sammen med min dansepartner.

En del af showet

Det ville også være en fantastisk historie. Men jeg må skuffe. Selv om Michael og jeg har en fantastisk kemi. Og selv om vi ser forelskede ud, når vi danser rundt, så er det hele et spil og en vigtig del af dansen.

SE BT TV: Lisa Lents: Min krop er træt

SE BT TV: Lisa Lents skal trænes hårdt

Det er ikke fordi, vi prøver at narre nogen. Tværtimod. Men dans er meget mere end teknik. Det er også et show imellem to mennesker. Og specielt i de mere romantiske danse er det vigtigt at få vist kærligheden og sensualiteten i dansen.

For travlt til mænd

Og netop dans, træning, mere dans og indimellem lidt taekwondo er alt, hvad der optager mig i øjeblikket. Faktisk er kærlighed og mænd det sidste, jeg tænker på. Jeg har simpelthen alt for travlt.

Faktisk har jeg altid haft det sådan. Lige så længe jeg kan huske, har jeg nemlig haft travlt. Travlt med taekwondo. Travlt med skole. Og indimellem travlt med modeljob. Det har betydet, at min familie, venner og ofte kærligheden er kommet i anden række.

Modtager komplimenter

Mange har ellers sagt, at jeg bør nyde al den opmærksomhed, jeg får i forbindelse med 'Vild med dans'. Ikke mindst fra mænd. Og jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke kan mærke en stigende interesse. Men det, der har overrasket mig allermest, er den stigende interesse fra kvinder. De sidste par uger har jeg oplevet, at kvinder stopper mig på gaden. De kommer med komplimenter og positive bemærkninger om min deltagelse i 'Vild med dans'. Og det er faktisk mere smigrende end mænds opmærksomhed.

Derfor vil jeg også gerne vise Danmark, at jeg tager dansen alvorligt. At jeg giver mig 100 pct.

I morgen gælder det både samba og wienervals. Og jeg lover at give den gas. Det bliver endnu en fredag med et brag af en fest.

SE BILLEDERNE: Lisa Lents frække bikini-billeder



SE BILLEDERNE: Lisa Lets hotte danse-billeder