Vandt Laura Drasbæk alligevel en præmie i Vild med dans?

Sådan kunne det næsten se ud, da den populære skuespillerinde meget sent på natten mellem fredag og lørdag i opløftet stemning forlod Vild med dans festen.
 
Selvom hun og Silas Holst tabte i Vild med dans, og selvom flere mente, at de burde have vundet, så gik hun nemlig ikke tomhændet hjem.

Da de kendte brød festen op (se billederne her), var hun i selskab med et nok så lækkert hug.

- Ja ham den unge flotte fyr? Han er nemlig pæn, fniser Laura Drasbæk.

- Men nej. Det er ikke min kæreste. Han er bare en god ven, lyder forklaringen fra Laura, som ellers er single ovenpå bruddet med Kashmir forsanger Kasper Eistrup.

Både Laura og Silas holdt ud til nattefesten helt til kl. 4 om morgenen.

- Det blev rigtig festligt. Og jeg kunne mærke her i morges, at jeg var rigtig meget på dansegulvet. I meget høje hæle.
 
- De tidligere uger har jeg ikke festet ret meget, fordi jeg skulle hjem til mine børn. Så fredagens fest var bare knaldgod. Og våd, siger Laura Drasbæk.