Da det spidsede mest til fredag aften og to deltagere skulle ud i omdans i det populære tv-program 'Vild med dans', gik skærmen i sort hos flere seere, der så det hos TV 2 Play.

Det skriver de frustrerede seere på 'Vild med Dans'-programmets Facebook-side.

'Enormt spændende at se afgørelsen på Vild Med Dans inde på TV 2Play. Total sort skærm på Live TV. Mon der kommer signal på igen...', skriver Dorthe Thrane Jensen‎.

'TV2 PLAY er gået i sort, så kan ikke følge med!! Nogle der kan give mig et svar på hvorfor?,' skriver brugeren Thomas Findval Sølvskov‎.

'Nej nej nej ! TV2 play har udfald !!!', skriver Anja Jensen.

'Tak til tv2play for at gå i sort lige inden afgørelsen', skriver Henriette Andersen‏.

'Dårlig kundeservice. Hvorfor skal os TV 2 Play kunder snydes for Vild med dans afgørelsen? Og I skriver heller ikke noget om det? Det må være refusion i abonnement, nu har jeg endda brugt penge på at stemme?', skriver Niels Borg-Østerlin‎.

Det vides endnu ikke, hvorfor der tilsyneladende var udfald på streamningstjenesten fredag aften hos nogle brugere. Det var heller ikke kun 'Vild med dans'-seerne, det gik ud over. Flere andre oplyser, at ingen af programmerne hos TV 2 Play virker.

TV 2 skriver i et svar til en bruger, at der er tekniske problemer, og at man arbejder på sagen.

De fire dommere: Balletmester Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Jens Werner.
De fire dommere: Balletmester Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Jens Werner. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Gennem 12 uger skal nydanserne i danseprogrammet sammen med hver deres professionelle danser dyste i forskellige stilarter, og hver uge skal de bedømmes af seerne og dommerpanelet.

De tilbageværende dansere er skuespiller Iben Hjejle, skuespiller Sofie Lassen-Kahlk, kok Dak Laddaporn Wichangoen, håndboldspiller Daniel Svensson, youtuber Julia Sofia Aastrup og svømmer Mie Ø. Nielsen.

Fredag aften blev kajakroer René Holten Poulsen sidste, da han ikke fik stemmer nok til at få videre.

Siden 'Vild med dans' begyndte, har seerne kunnet sætte deres penge på, hvem de tror vinder. I toppen hos bookmakerne finder man Iben Hjejle, skarpt efterfulgt af Sofie Lassen-Kahlke. I bunden finder man Mie Ø. Nielsen.

Vinderen af dette års 'Vild med dans' findes ved finalen fredag den 24. november i Forum Horsens.