En smilende Christiane Schaumburg-Müller afviste at kommentere kæresten L.O.C.'s voldsdom

Den helt store kendis-historie i den forgangne uge var den voldsdom, som rapperen Liam O'Connor modtog i retten i Odense onsdag.

Men kæresten Christiane Schaumbrug-Müller var ikke meget for at tale om sagen, da hun fredag aften var vært i Vild med dans-finalen.

- Nej, sagde hun hovedrystende, adspurgt om hendes syn på dommen, inden hun forsvandt ind til efterfesten med medværten Claus Elming.

L.O.C. fik 40 dages betinget fængsel for at have slået en mand med knytnæve under festivalen Rock Under Broen i Middelfart tidligere på året.