Fejlen er TV2's siger udstemt Vild med dans-deltager om Louise Mieritz' dansefordele

Dagen op til sjette aften i Vild med dans har debatten raset om skuespiller Louise Mieritz' dansekundskaber. BT kunne tidligere på fredagen fortælle, at Mieritz allerede var en habil danser, før hun blev deltager i Vild med dans, hvor reglerne ellers er, at man ikke må have modtaget danseundervisning tidligere.

VMD

Flere af de kendte deltagere fra denne sæson udtrykte skepsis over, at Mieritz kunne deltage på lige fod med andre uprøvede kendte. Det er golfspiller Monica Vestergaard Christiansen, der blev stemt ud tidligere i sæsonen, enig i.

- Alle vidste, at Louise havde en fordel, fordi hun var skuespiller og tidligere har danset. Alene som skuespiller har hun nogle fordele, som en håndboldspiller eller golfspiller ikke har. Hvor vi andre skal danse det igennem 100 gange, skal hun kun måske danse 20 gange. Der blev talt om, at Louise havde gået til dans tidligere, men hvor meget vidste jeg egentlig ikke, siger Monica Vestergaard Christiansen.

Hun understreger, at hun på ingen måde vil pege fingre af sin tidligere dansekollega, i stedet bør pilen på pege på TV2.

- Hvis det er nogens skyld, så er det TV2, som har valgt at tage hende med eller har været uvidende omkring, at hun har danset før, siger Monica Vestergaard Christiansen.



Hun havde fået et smugkig på aftenens danse under dagens generalprøve og kunne fortælle, at det trods fordele var en nervøs Louise Mieritz, der ventede i kulissen.

- Jeg vil gerne tilføje, at Louise virkelig er nervøs i aften. Mere end hun plejer at værre. Det er de alle sammen. Der venter virkelig nogle fede danse, der giver en gåsehud, siger golfspilleren, der nu har fået dansen som hobby uden for greenen.

Hun forsøger derfor at lokke kæresten med til danseundervisning.

- Jeg forsøger at overtale ham til at gå til latindans. Jeg bliver simpelthen så glad og får så meget energi af det, og han får en meget gladere kæreste. Dans er det bedste, man kan gøre for parforholdet. Det mener jeg virkelig, grinede Monica Vestergaard Christiansen, inden hun forsvandt ind i studiet.

Fredag dansede de resterende fem par danse både jive, rumba og quickstep.