Halsbetændelse behandles ofte med antibiotika, når halsen brænder, snottet løber og feberen raser.

Og måske er du en af dem, der går hjem fra apoteket med medicinen i den ene hånd og mælkesyrepiller i den anden for at hjælpe maven med at udstå antibiotikakuren.

Men det er måske ikke altid den bedste løsning, skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk. https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-maelkesyrebakterier-skaber-store-forstyrrelser-i-tarmene-naar-de-tages

Faktisk tyder et nyt studie på, at de såkaldte probiotiske bakterier, som primært mælkesyrebakterier kaldes på fagsprog, kan have langtidsvarende og uforudsete effekter i tarmen.

»Når probiotika først har koloniseret tarmene, hæmmer de fuldstændig de lokale miokrobiomers tilbagevenden til tarmene, efter de er blevet forstyrret af antibiotikaen,« siger Eran Elinav til the Guardian.

Han er immunolog ved Weizmann Institute of Science i Israel, og har ledet de nye studier.

I et af studierne fik 15 forsøgspersoner mælkesyrebakterier, mens 15 fik et placebomiddel.

Resultatet viste, at de 15, der fik mælkesyrebakterier, kunne deles op i to grupper:

  1. Hos nogle forsøgspersoner koloniserede bakterierne ikke tarmen
  2. Men hos andre koloniserede mælkesyrebakterierne tarmen og ændrede dermed på bakteriesammensætningen hos forsøgspersonen

Hos de 15 personer, der fik et placebomiddel, var der ingen effekt

»Det fortæller os, at det udbredte paradigme 'one size fits all' (den samme størrelse passer til alle, red.) ift. probiotikabehandling bør erstattes af skræddersyet terapi,« siger Eran Elinav til the Guardian.

»Studiet hjælper os til at forstå hvorfor vi måske ser store forskelle mellem studier, der undersøger dette, og mellem de personer, som indgår i studierne,» siger Bernard Corfe til The Guardian.

Han er molekylær gastroenterolog (vedr. mave-tarmsygdomme) ved University of Sheffield og ikke involveret i det nye studie.

Der er derfor brug for mere forskning inden for området, påpeger han.