Sådan lyder det ifølge Gizmodo fra en gruppe forskere, som nu har kortlagt vaginaens faste bakteriesammensætning.

Det skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Det er ifølge forskerne første gang, man har lavet en så omfattende analyse.

En sund underlivsflora har sandsynligvis betydning for alt fra, hvor godt kvindekroppen forebygger sexsygdomme, til hvor nemt den bliver gravid, mens bakterieinfektioner i skeden er koblet til blandt andet kroniske betændelsessygdomme og en større risiko for andre infektioner.

Hundredvis af vagina-bakterier fra hele verden er blevet undersøgt. Fra et miskmask af forskellig DNA har forskerne identificeret omkring 300 bakterier, som fast bor i kvinders underliv (til sammenligning findes omkring 1.000 bakterier i tarmsystemet).

Den store overraskelse er ikke antallet af bakterier, men den variation af genetik, som er indenfor hver af bakterieart. Altså, variationen af såkaldte 'bakteriestammer'.

»Det betyder, at kvinder kan bære rundt på gener fra bakterier, som er væsentlig anderledes end dem, alle andre går rundt med,« fortæller Jacques Ravel, som er professor i mikrobiologi ved University of Maryland School of Medicine i USA og førsteforfatter på det nye studie, til Gizmodo.

Hvis hver stamme har en vigtig funktion i kvindens underliv, er det derfor ikke kun vigtigt at have den rigtige sammensætning af bakterier, men også det rigtige miks af stammer indenfor hver bakterie, uddyber Rave.

»Forhåbentligt kan vi omsætte vores viden og idéer til praksis og udvikle behandlinger, som kan forbedre kvinders helbred,« slutter forskeren til Gizmodo.

Studiet er udgivet i Nature Communications.

Andre artikler på Videnskab.dk.