Hvad er meningen egentlig med livet? Det er et af livets store spørgsmål.
Og måske er vi mennesker ikke de eneste, der søger svar?
Muligvis, muligvis ikke.
Men nu har forskerne på NASAs James Webb Space Telescope fundet et særdeles særpræget kosmisk objekt, som har fotobombet et nyligt billede af rummet.
Det rapporterer blandt andre CNN, og objektet ligner umiskendeligt et stort spørgsmålstegn i rummet.
I forgrunden, hvis man da ellers kan tale om det på et foto af rummet, viser billedet to unge stjerner, Herbig-Haro 46/47, som er fundet i Vela-konstellationen i Mælkevejen små 1.470 lysår væk.
Stjernerne er stadig i gang med at blive dannet og er i kredsløb om hinanden.
Og selv om de to stjerner er blevet studeret fra Jorden siden 1950erne, er det første gang, at man med Webb-teleskopet har kunnet tage et billede af dem sammen i høj opløsning.
Og baggrunden af det nye billede har man ikke tidligere kunnet afdække i samme grad.
Det er her, man nu kan se det mystiske spørgsmålstegn, som altså har vakt opsigt.
Videnskabsfolk hos NASA ligner ikke store spørgsmålstegn efter opdagelsen. De mener nemlig at vide, hvad der er tale om.
»Det allerførste, man kan udelukke, er, at det er en stjerne i Mælkevejen,« siger Matt Caplan, som er assisterende professor i Fysik hos Illinois State University ifølge CNN.
Han forklarer, at stjerner normalt har seks-otte »arme« på fotos fra Webb Teleskopet, og det har spørgsmålstegnet slet ikke.
I stedet mener man, at der kan være tale om en fusion mellem to galakser, som formentlig er milliarder af lysår væk.
»Der er mange, mange galakser udenfor vores egen Mælkevejen,« siger Christopher Britt, som er forsker hos Space Telescope Science Institute, som står for Webb-teleskopets operationer, ifølge CNN.
»Dette ligner sådan en slags ting, som man ser med jævne mellemrum, som galakser vokser og udvikler sig over kosmisk tid. Det gør, at de nogle gange kolliderer med deres nærmeste naboer.«
»Og når det sker, så kan de blive forvrænget til alle mulige forskellige former – inklusive tilsyneladende også et spørgsmålstegn,« konstaterer Christopher Britt.
