Hvert år tager forskere ved hjælp af satellitbilleder bestik af tilstanden af den største ishylde i Arktis.
Særligt i år ser det skidt ud.
Nioghalvfjerdsbræen ligger i Nordøstgrønland og har siden 1999 mistet 160 kvadratkilometer is, svarende til mere end dobbelt så stort et areal som Manhattan-øen i New York. Det skriver De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.
Cirka 70 procent af den tabte is, et område på størrelse med Samsø, er forsvundet indenfor de sidste to år. Det største tab skete i sommer, da et stort stykke knækkede af og nu flyder frit ude i fjorden
»Når man observerer store dele af en ishylde, der knækker af, hæver man lige øjenbrynene, men med den udvikling, der er i øjeblikket i Arktis, så er der også den erkendelse, at det er det, man må forvente,«
fortæller Niels J. Korsgaard, forsker ved GEUS, i pressemeddelelsen, ifølge Videnskab.dk.
Siden 1980 er gennemsnitstemperaturen i området steget med tre grader, og de rekordhøje temperaturer i 2019 og 2020 var mere, end ishylden kunne klare.
»Temperaturer i Arktis stiger hurtigere end det globale gennemsnit. Der er mere varme i havene og luften til at smelte bunden og overfladen af ishylderne, og de stadig tyndere ishylder har lettere ved at brække af,« uddyber Niels J. Korsgaard.
Ishylderne er barrierer mod det smeltevand, der hver sommer løber fra gletsjerne ud mod havet. Efterhånden som Nioghalvfjerdsbræ forsvinder, vil mere og mere af smeltevandet løbe direkte ud i havet.
»Vi bør være meget bekymrede for det, der ser ud til at være en tiltagende nedbrydning af Arktis’ sidste tilbageværende ishylde, for ned mod den flyder den store nordøstgrønlandske isstrøm,« fortæller professor
Jason Box, forsker hos GEUS, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
Den store nordøstgrønlandske isstrøm står for cirka 16 procent af den årlige udledning af smeltevand fra indlandsisen, som Nioghalvfjerdsbræ fanger, før det når havet. Endnu.
Andre artikler på Videnskab.dk
