Det er dét, som vi alle har ventet på siden marts.
Dét, der giver os vores normale liv tilbage, hvor vi kan kramme, feste, rejse og meget mere igen.
Vi taler naturligvis om de kommende vacciner, hvor den første af slagsen fra Pfizer først forventes at blive godkendt af EU i slutningen af december.
Men, tænker du nu:
Hvorfor støder jeg dagligt på nyhedsartikler og billeder på de sociale medier, der viser, hvordan man i Storbritannien vaccinerer på livet løs?
For det er ganske rigtigt: Storbritannien har allerede godkendt Pfizer-vaccinen og er i gang med deres vaccinationsprogram, mens vi fortsat venter på, at den bliver godkendt fra EU.
Og så presser næste spørgsmål sig på: Hvordan kan det være?
Det vil B.T. nu forsøge at gøre dig klogere på.
»Det er sådan i dag, at når et lægemiddel eller en vaccine skal tages i brug, skal det godkendes først, og i EU er det ikke de nationale regeringer, der gør det i første omgang, men i stedet Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA),« fortæller Ole Frilev Olesen.
Han er direktør for European Vaccine Initiative, der udvikler vacciner og hjælper andre producenter i samme proces.
Man kan selv vælge, om man kalder det 'grundigt' eller 'langsommeligt', men Ole Olesen gør klart, at det er EMAs arbejde, der tager tid.
»Det er et lidt tungere og måske langsommere system, som man har i EMA i forhold til andre steder. En lidt mere omstændig procedure, men det er de samme data, som Storbritannien har fået,« siger han.
Og så handler det også om – understreger vaccineeksperten – at Boris Johnson og co. har valgt at benytte sig af en såkaldt nødautorisation, så man hurtige kan få godkendt vaccinen.
Men er det ensbetydende med, at man så fra forskere rundt omkring mener, at Storbritannien er for hurtige og sætter folks helbred på spil?
»Det er meget blandede meninger om, hvorvidt man i EU er for langsommelige. Men jeg kan sige det på den måde, at blandt dem, som jeg er i kontakt med, er der ingen, der stiller spørgsmål ved det, der sker i Storbritannien,« siger Ole Olesen og fortsætter:
»Deres folk er lige så kvalificerede som dem, der sidder i EU.«
Fra offentligt hold mener man dog, at godkendelsesprocessen hos EMA er den bedste.
»Forklaringen er, at briterne har valgt at benytte sig af en nødautorisation, mens andre lande i EU først vil have en fuld godkendelse af vaccinen,« siger Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen, og fortsætter:
»Og generelt mener jeg, det vigtigste er, at vi får en så god og sikker vaccine som muligt. Det er godkendelsesprocessen i EMA efter min mening den bedste metode til at sikre.«
Danmark har forhåndsindkøbsaftaler med seks vaccineproducenter – Astra Zeneca, Sanofi-GSK, Johnson & Johnson, BioNTech/Pfizer, CureVac, Moderna – og i teorien har man nok til 16 millioner borgere, hvis alle vacciner bliver godkendt.
