Den verdenskendte fysiker Stephen Hawking har i en række essays i Sunday Times foreslået, at genværktøjet CRISPR vil give rige mennesker muligheden for at skabe en ny race af supermennesker.
'Jeg er sikker på, at mennesket i løbet af dette århundrede vil lære at modificere både intelligens og instinkter såsom aggression,' skrev han.
CRISPR-Cas9 er et værktøj til at modificere dna i plante-, svampe- og dyreceller, og Hawkings frygt var, at rige mennesker i fremtiden vil betale sig fra at designe deres børn til at være genetisk overlegne.
Selvom CRISPR teknologien stadig er på sit spæde stadie, var Hawkings ikke bleg for at reflektere over et skrækscenarie, hvor 'ikke designede' mennesker simpelthen vil uddø, fordi de ikke kan følge med.
'Når supermenneskene bliver en realitet, vil det skabe seriøse politiske problemer for de 'ikke designede' mennesker, som ikke vil kunne konkurrere. De vil formentlig uddø eller blive uvigtige,' mente han.
'I stedet vil der være en race af selv-designende supermennesker, der hele tiden opgraderer sig selv med stigende effektivitet.'
Hawkings fremtidsbillede udstiller menneskets trang til at lege Gud. Selvom der vil være lovgivning omkring brugen af CRISPR-teknologien, vil der være mennesker med penge, som ikke vil kunne modstå fristelsen til at forbedre karakteristika som hukommelse, immunitet over for sygdomme og levealder, mente han.
Men Hawkings billede af en fremtid med overmennesker er lidt for optimistisk set fra et videnskabeligt synspunkt, mener Rasmus O. Bak, ph.d. og lektor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
»Det er ikke en helt uvant tankegang inden for vores felt, at man i fremtiden vil kunne designe menneskets gener, men hans anelser er lige lovlige optimistiske, og han tager det lidt til det yderste,« siger han og fortsætter
»Vi kan godt lave målrettede modifikationer i menneskets gener, men det store problem er, at vi slet ikke ved nok om vores gener til at kunne gå ind og modificere på så specifikke ting som intelligens.«
På nuværende tidspunkt eksperimenterer man med at forebygge arvelige sygdomme og forsker i, hvordan man kan bruge teknologien til at behandle eksempelvis diabetes, muskelsvind og kræft.
»I forhold til sygdomsbekæmpelse kender vi nogle genetiske mekanismer, der kan give øget resistens mod bestemte sygdomme, men vi er meget langt fra et scenarie, hvor man kan give mennesker en generel beskyttelse mod sygdomme ved hjælp af genterapi,« siger Rasmus O. Bak.
CRISPR-Cas9-teknologien blev i 2015 kåret til årets videnskabelige gennembrud af det internationale tidsskrift Science.
Men CRISPR-Cas9-teknologien har også en del udfordringer. Blandt andet kroppens eget immunsystem, som gør det så svært at bruge genterapi på mennesker, at teknologien ligefrem kan gøre skade.
CRISPR blev opfundet for seks år siden. Det bruges blandt andet til at behandle børn med tidligere uhelbredelige former for leukæmi.
Udgivelserne i Sunday Times er lavet som en forberedelse til Hawkings nye bog, 'Brief Answers to Big Questions', som udkommer den 16. oktober.
