Danske forskere har været med til at opdage et sort hul, som skyder med en strøm af partikler – en jet – mens den æder en stjerne.

Sorte huller er voldsomme fænomener i rummet.

De er kendt for at være ekstremt sammenpressede og have en vanvittig tyngdekraft, som kan tiltrække stjerner og planeter – selv lyset med sin hastighed på 300.000 km/s kan ikke slippe væk fra sorte huller.

I et nyt studie har forskere opdaget et sort hul, som er i færd med at æde en stjerne. Måltidet er ganske usædvanligt, for mens stjernen bliver spist, udsender det sorte hul en såkaldt relativistisk jet – en strøm af partikler med en vild fart tæt på lysets hastighed.

Det skriver Videnskab.dk.

»Vi har været ekstremt heldige med opdagelsen, for det er et meget sjældent fænomen. Det er kun fjerde gang, man ser det, og sidste gang var for mere end 10 år siden,« siger Giorgos Leloudas, som er seniorforsker og astrofysiker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, til videnskabsmediet.

Han er en af forskerne bag opdagelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature og i en tilhørende artikel i Nature Astronomy.

På Københavns Universitet vækker den nye opdagelse også begejstring.

»Det er et meget sjældent fænomen, så det er rigtig spændende. Der vil uden tvivl være mange teoretiske fysikere, som nu vil gå i gang med at udforske opdagelsen og skabe modeller, som kan forsøge at forklare den i flere detaljer,« siger Aprajita Hajela, som er postdoc ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, hvor hun forsker i sorte huller, til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Teori om voldsomt fænomen: Sådan æder sort hul en stjerne

Hun hæfter sig blandt andet ved, at det er første gang, man har opdaget en jet fra et sort hul, hvorfra der også udsendes synligt lys.

»Jetten består af en meget tynd stråle af partikler, formet som en kegle, der skydes ud fra det sorte hul. Hvis noget skal sendes ud i en tynd stråle med en hastighed tæt på lysets hastighed, er der brug for rigtig meget energi. Så uanset hvilken proces der skaber jetten, er det nødt til at være en af de mest kraftfulde processer i universet,« siger Aprajita Hajela, som ikke har været en del af det nye studie.

Spørgsmålet er, hvorfor i alverden det sorte hul udsender en jet – altså den voldsomme strøm af partikler – mens den æder stjernen?

»Vi ved det ikke, men vi foreslår i studiet, at det kan hænge sammen med, at det sorte hul roterer meget hurtigt, og at rotationen kan være med til at udløse en jet,« siger Giorgos Leloudas til Videnskab.dk.

Han understreger dog, at det kun er en teori, og at det fortsat er et uløst mysterium, hvordan det voldsomme fænomen opstår.

Forskerne mener, at det sorte hul, som udsender jetten, befinder sig i centrum af en galakse ekstremt langt borte.

Læs mere på Videnskab.dk: Astronomer jubler: Vi har fundet et middelmådigt sort hul

Mere præcist anslår de ifølge Giorgos Leloudas, at den er 8,5 milliarder lysår væk. Det betyder, at lyset har rejst 8,5 milliarder år gennem rummet, før det nåede ned til de teleskoper, som forskerne opdagede den med.

»Vi har aldrig før set et sort hul med en jet, som var så langt væk fra os. Vi var meget heldige, fordi jetten var rettet direkte mod os på Jorden. Ellers ville vi ikke have set den,« siger Giorgos Leloudas.

»Det er, ligesom hvis nogen rammer dig med en laser fra et sted meget langt borte. Du skal være ekstremt heldig, hvis laserstrålen rammer lige nøjagtig dig.«

Normalt er sorte huller ellers usynlige og svære at opdage for forskerne – de er kulsorte. Men alle kendte galakser i universet formodes at kredse omkring et gigantisk sort hul i deres centrum.

Der er også et velkendt sort hul i centrum af vores galakse Mælkevejen.

Forskerne kan for eksempel få øje på et sort hul, når en uheldig stjerne en gang imellem forvilder sig lidt for tæt på og bliver flået i stykker og ’ædt’ af det sorte hul.

Den sjældne begivenhed blev observeret i februar 2022, men det er først nu, at opdagelsen er blevet analyseret og offentliggjort. Begivenheden har i samme ombæring fået det knap så mundrette navn ’AT2022cmc’.

Arbejdet er baseret på observationer og data fra omkring 20 jord- og rumbaserede teleskoper.

Blandt dem er Very Large Telescope i Chile, Nordic Optical Telescope i Spanien og det berømte Hubble Space Telescope, som befinder sig i rummet.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Dansk forsker skal bekæmpe Parkinson med befrugtede æg

Norsk forskning kaster nyt lys over den 5.300 år gamle ismand Ötzi

Danske forskere tæmmer lyset og skaber totalsikret internetforbindelse