Bananfluehanner har et særligt molekyle i deres sæd, som angiveligt får hunbananfluer til at huske bedre.
Det er hunnernes langtidshukommelse, som får et boost. Og det sker, når dyrene har parret sig, og molekylet, som er i hannernes sæd, vandrer gennem hunnens krop og ender i hjernen.
Det skriver New Scientist ifølge Videnskab.dk.
Det er faktisk allerede kendt, at dette molekyle, som er unikt for bananfluer, kan ændre dyrenes adfærd. Det ændrer nemlig hunnernes spisevaner, og får dem til at afvise yderligere mulige partner, som byder sig til.
Det er forskere fra PSL University i Frankrig med Thomas Preat i spidsen, som nu har fundet ud af, at molekylet altså påvirker hunnerne i endnu højere grad, end man først havde troet.
Molekylet har således også indflydelse på hunnernes langtidshukommelse ved at påvirke neuronerne i hjernen, som håndterer netop dette.
»Det er højst usædvanligt, for normalt påvirker molekylet neuroner, som hænger sammen med hunnens æggestokke,« siger Thomas Preat.
For decideret at teste bananfluernes hukommelse, udstyrede forskerne forskellige typer af lugte med elektroniske stød.
Bananfluehunner, som havde parret sig, kunne huske, hvilke lugte de fik stød af og dermed undgå dem. Hvorimod bananfluer, som ikke havde parret sig, efter fire dage glemte, hvilke lugte der gav stød.
Forskerne modificerede så hannerne, så deres sæd ikke indeholdt det særlige molekyle. Ved parring med disse hanner blev hunnernes hukommelse ikke bedre.
Og til slut injicerede forskerne hunnerne med molekylet, uden at de parrede sig med nogle af hannerne, og det viste sig, at her blev deres langtidshukommelse bedre.
De vilde bananfluer, som lever i naturen, drager sandsynligvis nytte af denne manglende langtidshukommelse før parring.
Ifølge forskerne gør det muligvis hunnerne modige og mere tilbøjelige til at søge efter partnere.
Og på den anden side, gør den bedre langtidshukommelse efter parring hunnerne bedre til at huske sikre steder at lægge æg.
Forsker Stuart Wigby fra University of Oxford i England, som ikke har deltaget i studiet, siger, at det er interessant, at molekylet kan 'vandre' hele vejen gennem dyrets krop og op til hjernen for derefter at påvirke indlæringen af nye ting.
Andre artikler på Videnskab.dk:
