Visse hunderacer har en større risiko for at udvikle nogle kræftsygdomme eller gigt, hvis de bliver neutraliseret inden for deres første leveår, konkluderer forskere.

Et nyt studie fra University of California har undersøgt 35 hunderacer af både hun- og hankøn over en 10-årig periode for at finde ud af, hvilke racer der er i risikogruppen.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Den data, forskerne har analyseret, stammer fra data om tusindvis af hundes sygdomshistorik og strækker sig 15 år tilbage, ifølge universitetet.

Forskerne bag studiet fandt ud af, at der var stor forskel i risikoniveauet blandt de forskellige racer.

»Nogle racer udviklede sygdomme, mens andre ikke gjorde. Nogle udviklede gigtsygdomme og ikke cancer, eller omvendt,« fortæller professor eremitus Benjamin Hart, der er hovedforfatter på studiet.

Hos de fleste små hunderacer, der blev undersøgt, så risikoen for at udvikle kræftsygdomme ikke ud til at blive påvirket af, hvornår hunden var blevet neutraliseret.

Dog havde to racer - Boston Terrier og Shih tzu - en markant større tendens til at udvikle kræftrisiko, hvis de blev neutraliseret tidligt.

Forskerne påpeger også, at de fandt ud af, at gigtsygdomme efter tidlig neutralisering ofte er sammenfaldende med kropsstørrelse.

»De mindre racer har ikke de her problemer, mens størstedelen af de større racer har en tendens til at udvikle gigtsygdomme,« siger medforfatter og professor Lynette Hart.

Forskerne foreslår, at man skal konsultere med sin dyrelæge, inden man beslutter sig for, hvornår hunden skal kastreres eller neutraliseres for at undgå komplikationer senere i hundens liv.

Du kan se den fulde liste med de 35 undersøgte hunderacer her.

Studiet bør dog læses med det forbehold, at det er et såkaldt registerstudie, og den type studier kan bruges til at antyde sammenhænge mellem behandlinger og effekter, men der er typisk brug for andre slags studier med lodtrækningsforsøg for at fastslå, om behandlingen nu engang er årsagen til den observerede effekt.

Læs mere om det i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'

Andre artiker på Videnskab.dk: