Ikke nok med, at populære slankemidler som Ozempic og Wegovy kan hjælpe folk med at få kiloene til at rasle af, så ser det også ud til, at der er flere fordele at finde.

Det skriver ABC News

De populære vægttabsmidler indeholder nemlig en helt bestemt aktiv ingrediens, der går under navnet semaglutid. 

Ingrediensen kan nemlig være med til at bremse, eller i hvert fald mindske, alkoholforbruget hos personer, der ikke kun kæmper med overvægt, men også alkohol.

Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet The Lancet, ifølge mediet.

I undersøgelsen har forskere fra Psykisk Center København fulgt 108 voksne med både fedmeproblemer og alkoholmisbrug, og som har forsøgt at skære ned på deres forbrug af alkohol.

I forsøget, der varede et halvt år, lykkedes det gruppen af patienter, der var på semaglutid, at reducere deres drikkedage med hele 41 procent.

Et tal, der er markant større end hos de patienter, der kun fik placebo og terapi.

Og det kan der være en god grund til, siger professor Anders Fink-Jensen til ABC News:

»Vi tror, ​​det må være belønningscentret, der er involveret, og sandsynligvis dopamin, men det er mere kompliceret end det. Jeg tror, ​​der er meget arbejde, der skal gøres for at finde ud af, hvad den præcise mekanisme er i denne population.« 

Samtidig påpeger professoren, at det fortsat er vigtigt at tilbyde terapi med medicinen.