1.000 år gamle hestesko, slæder, tøj og værktøj fortæller historien om et hidtil skjult bjergpas i Norge, som blev brugt under vikingetiden.

Det afslører flere hundrede velbevarede genstande, som arkæologer har fundet oven på en smeltende gletsjer.

Det skriver videnskabssitet Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Studiet, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity, beskriver bjergpasset i Lendbreen i Norge, som ud fra forskernes undersøgelser var i brug fra den romerske jernalder frem til middelalderen.

Forskere opdagede bjergpasset i 2011 og har siden undersøgt det og dets artefakter, sideløbende med at gletsjeren har trukket sig mere og mere tilbage og herved afsløret endnu flere genstande.

I de senere år har klimaændringer nemlig betydet, at bjerggletsjerne smelter væk, og kun derfor har opdagelsen af bjergpasset været muligt.

»Global opvarmning fører til smeltning af bjergis over hele verden, og fundene, der smelter ud af isen, er et resultat af dette,« siger Lars Pilø, som er medforfatter på studiet og meddirektør for Norges Glacier Archaeology Program, til Gizmodo.

På bjergpasset har forskerne blandt andet fundet vanter, en jernalder-tunika, hestemøg- og knogler, en velbevaret kniv med træhåndtag, en gåstok med runeskrift og endda resterne af en hund, der stadig har sit halsbånd på med hundesnor fæstnet dertil.

»Disse fund fortæller os en rig historie med det lokale landbrugssamfund, der ellers kun er små kilder på,« siger Lars Pilø til Gizmodo.

Forskerne mener, at genstandene ved Lendbreen enten er blevet tabt ved et uheld eller bevidst, mens folk bevægede sig over bjerget. Genstandene er siden blevet frosset og bevaret i isen i helt op til 1.200 år, ifølge Gizmodo.

Dybdegående undersøgelser af fundene viser også, hvordan bjergpasset blev brugt. Lokale brugte det til at rejse frem og tilbage fra deres sommerhuse, mens rejsende også brugte det som handelsrute.

Stien måler kun 700 meter lang og når en maksimal højde på knap to kilometer.

Forskerne har indtil videre dateret 60 genstande, hvilket har gjort det muligt at fastlægge, hvornår stien er blevet brugt, skriver Gizmodo.

Første bevis på trafik på ruten kan dateres tilbage til år 300 under den romerske jernalder, da lokale bosættelser var stigende.

Trafikken langs stien toppede omkring år 1000 i vikingetiden, som var præget af øget mobilitet og handel, politisk centralisering og større urbanisme i Nordeuropa, skriver Gizmodo.

Men omkring år 1500 blev stien forladt og til sidst glemt.

Forskerne nævner ifølge Gizmodo flere mulige årsager, herunder klimaforandringer, økonomiske skift og middelalderens pandemier, såsom den sorte død – pesten, der toppede i Europa fra 1347 til 1351.

Selvom klimaforandringerne har gjort denne opdagelse mulig, frygter forskerne alligevel, at de stigende vandstande i havene potentielt kan udviske flere tusinde arkæologiske udgravningssteder i verden, skriver Gizmodo.

Andre artikler på Videnskab.dk: