Mandag klokken 14.33 dansk tid skulle en spritny raket have løftet Artemis I-missionen ud på en rejse til Månen.

I timerne op til opsendelsen opstod imidlertid en række udfordringer, og klokken 14.34 afblæste NASA endeligt dagens opsendelse, skriver Videnskab.dk.

»Man har dagen igennem bakset med forskellige udfordringer. Det seneste problem, som var årsag til, at opsendelsen endeligt blev afblæst, var, at en af rakettens hovedmotorer ikke opførte sig, som den skulle, når de forsøgte at gøre den klar til at blive affyret,« fortæller Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, til videnskabsmediet.

Dagens opsendelse skulle ellers have været en jomfrurejse for NASAs nye løfteraket, kaldet SLS-raketten (Space Launch System).

Raketten har fire hovedmotorer, der bruger iskoldt, flydende ilt og brint som brændstof. I første omgang kom NASA sent i gang med at tanke motorerne, fordi vejret ikke artede sig i morges.

»Bagefter opstod der problemer med en utæthed i forbindelse med tankningen, og på et tidspunkt så det ud til, at der også var en utæthed på selve raketten. Men begge dele blev heldigvis løst,« forklarer Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.

Den afgørende showstopper for dagens opsendelse var altså en af rakettens fire hovedmotorer, som stødte ind i et teknisk problem i forbindelse med en procedure kendt som 'bleeding' på engelsk.

»Ved bleeding giver man motoren den rette temperatur ved at sende flydende brint igennem den. Det fungerede fint for de tre øvrige hovedmotorer, men ved motor 3 kunne de ikke holde sig inden for det ønskede temperaturinterval,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

Artemis I-missionen er en del af en storstilet plan om at sende mennesket tilbage til Månen inden for de kommende år.

Artemis I er ubemandet og har til formål at teste raketten og det medfølgende rumskib, før mennesker kommer med ombord på Artemis II og III-missionerne.

Ifølge Michael Linden-Vørnle er det helt normalt, at rumopsendelser bliver aflyst i sidste øjeblik, enten på grund af dårligt vejr eller tekniske problemer som ved dagens opsendelse.

»Raketter er meget komplicerede maskiner, og denne her raket har aldrig fløjet før. Det er dens jomfrurejse, og ved jomfrurejser ser vi tit, at der er udfordringer. Man har rimelig skrappe krav for, hvordan raketten systemer skal opføre sig, og hvis de ikke gør det, så afblæser man opsendelsen for ikke at risikere noget,« fortæller Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.

Han påpeger, at det på nuværende tidspunkt er »helt umuligt« at afgøre, hvor alvorligt et problem raketmotor 3s udfordringer udgør for missionen.

»Det er selvfølgelig alvorligt på den måde, at man ikke tager nogen chancer. Så hvis det ikke er sikkert at opsende raketten, gør man det eneste rigtige ved at afblæse opsendelsen og undersøge problemet nærmere,« siger han.

NASA ønsker blandt andet ikke at tage nogen chancer, da raketten og det medfølgende rumskib har kostet milliarder af kroner at udvikle.

Næste vindue for opsendelse er fredag 2. september eller alternativt mandag 5. september.

»Hvorvidt vi kommer til at se en opsendelse da, afhænger af, hvor nemt det går med at finde ud af, hvad der er galt, og hvordan man løser problemet. Det ved vi ikke endnu, men hvis der er tale om et simpelt teknisk problem, er det ikke urealistisk med en opsendelse fredag,« siger Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.

Den nye rakettype på Artemis I-missionen – SLS-raketten – er den største amerikanske raket siden den berømte Saturn 5, der for mere end 50 år siden sendte Apollo-astronauterne til Månen.

De næste dages undersøgelser af motor 3 kan potentielt blive afgørende for, om NASAs plan om at sende mennesker i kredsløb om Månen i 2024 bliver overholdt.

Hvis det lykkes, vil mennesker ifølge planen lande på Månen med Artemis III-missionen i 2025-26.

LÆS OGSÅ: Artemis: Om få år lander den første kvinde på Månen

LÆS OGSÅ: Så meget smelter Indlandsisen, selv hvis vi stopper al udledning af drivhusgas nu