For første gang nogensinde har neurobiologer kortlagt på mus, hvordan forskellige lugte tolkes og organiseres i hjernen. Noget, som hidtil har været et mysterium.
Det skriver Harvard University i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.
»Det her er første demonstration af, hvordan den olfaktoriske hjernebark (lugtecentret i hjernen, red.) tolker den information, som den er ansvarlig for, nemlig lugtes kemi,« siger seniorforfatter på studiet Sandeep Robert Datta, der er lektor i neurobiologi, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
I studiet brugte forskerne lugte med nøje udvalgte molekylære strukturer, der lå tæt op ad hinanden, til at analyserede den hjerneaktivitet, som lugtene medførte i mus.
Ved hjælp af computeranalyser så de på tusindvis af kemiske strukturer, der er kendt for at have lugte, og analyserede deres egenskaber. På den måde blev det kort fortalt muligt for forskerne at adskille lignende lugte fra hinanden.
Eksperimentet viste efterfølgende, at ligheder i lugtenes kemi blev afspejlet i ligheder i hjerneaktiviteten hos musene. Lugte, der var relaterede, medførte ensartede mønstre i musenes hjerner, hvorimod lugte, der ikke mindede om hinanden, ikke medførte samme kobling.
Forskerne kunne endda bruge resultaterne fra én mus til også at gætte, hvilken lugt en anden mus blev udsat for.
»Vi har alle sammen en referenceramme for lugte. Du og jeg synes, at citron og lime lugter ens og er enige om, at de dufter anderledes end pizza, men indtil nu har vi ikke vidst, hvordan hjernen organiserer den slags information,« siger Robert Datta i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
Det nye studie kan på sigt potentielt gøre det muligt for forskerne bedre at forstå og tilmed kontrollere lugtesansen.
»Der er endnu ikke nogen computeralgoritme eller maskine, der kan tage en kemisk struktur og derudfra fortælle os, hvordan den vil lugte,« fortæller Robert Datta.
»Vi må forstå, hvordan hjernen tolker information om lugte bedre, for at lykkes med at bygge en maskine, der en dag kan skabe en kontrollérbar, virtuel lugtesans for en person. Vi håber, dette studie er et skridt ned ad den vej,« slutter Robert Datta i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
